Store dele af Aarhus var uden varme og varmt vand

Mange steder i Aarhus var borgere ramt af driftsforstyrrelser hos Affaldvarme Aarhus

Her kan du se de ramte områder. Foto: Screendump/Affaldvarme Aarhus
Her kan du se de ramte områder. Foto: Screendump/Affaldvarme Aarhus

Flere af borgerne i Aarhus var uden varme og varmt vand. Det var centrum, Trøjborg, Højbjerg/Skåde og dele af Åbyhøj, der var ramt på grund af driftsforstyrrelser. Det fremgik af Affaldvarme Aarhus’ driftsforstyrrelseskort.

- Det er tre af vores største anlæg, der har været ude af drift. Det betyder, midtbyen har manglet varme i cirka fem timer, fortæller AffaldVarmechef Bjarne Munk Jensen til Ekstra Bladet.

- Det er mange forskellige uheld, der har ramt samtidig, hvilket har ført til de her driftsforstyrrelser.

- Vi er cirka oppe at køre igen nu, og vi er sikker på at folk også kan få varmt vand i morgen tidlig, hvis altså ikke der sker yderligere uheld.

Manglen på varme og varmt vand havde nogen steder stået på siden klokken 14.30, og her varede driftsforstyrrelsen indtil klokken 21. Andre steder røg varmen omkring 17.30, og der var meldt om driftsforstyrrelse indtil klokken 22.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere