Store mængder ammunition og sprængstof fundet i dødsbo

Eksperter fra Forsvaret måtte tilkaldes til at sprænge det fundne i luften

Her foretager Ammunitionsrydningstjenesten sprængning af de fundne effekter. Video: Privat

En gennemgang af et dødsbo førte onsdag til en større udrykning på den mindre ø Endelave, der ligger ud for Horsens Fjord.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.

- Ved gennemgangen af et dødsbo på Kongevejen på Endelave har man fundet diverse ammunition og sprængstof af meget ældre dato, formentlig helt tilbage fra Anden Verdenskrig, fortæller Jeppe Thranum, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der foruden forskellig ammunition blandt andet var tale om nitroglycerin, tændsnore, detonatorer og signalpatroner. Samlet set var der så store mængder, at det ikke var noget politiet vurderede, de selv kunne håndtere.

- Vi har derfor haft EOD (Ammunitionsrydningstjenesten, red.) ovre for at hjælpe med at bortskaffe det. Og der vurderede man, at det var bedre at bortskaffe det på et egnet sted på Endelave frem for at transportere det tilbage til kasernen i Skive, fortæller vagtchefen.

Ammunitionsrydningstjenesten på plads på Endelave. Foto: Privat
Ammunitionsrydningstjenesten på plads på Endelave. Foto: Privat
 

Klokken 11.50 foretog Forsvarets eksperter derfor sprængning af fundet.

- Der var tale om en kontrolleret bortsprængning, siger Jeppe Thranum.

Han fortæller, at bortsprængningen foregik i god ro og orden - og til stor interesse for de lokale, som videoen over artiklen viser.

Foto: Privat
Foto: Privat
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere