Storebæltsbroen genåbnet: Brand skabte kaos

Fyns Politi har været tvunget til at lukke Storebæltsbroen i begge retninger, fordi en lastbil er brudt i brand. Klokken 16.57 meddeler Storebælts broen officielle Twitter-profil at broen er genåbnet

Det var noget af et syn, der mødte de forbipasserende bilister, inden broen blev lukket for en stund. (Privatoptagelser)

Ved du noget eller har du VIDEO og/eller FOTOS af branden, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Et trafikstop har mandag eftermiddag ramt Storebæltsbroen i begge retninger, da en lastbil er brudt i brand. I flere timer var broen spærret, men klokken 16.57 oplyser Storebælt, at broen er genåbnet.

Togtrafikken har også været ramt, men klokken 15.10 melder DSB, at de nu igen kan køre tog på strækningen. Ifølge Banedanmark vil der dog gå timer, før togtrafikken er normal igen.

Den brændende lastbil holdt i det ene spor, og røgudviklingen var altså så voldsom, at det i en periode var nødvendigt at lukke broen helt.

Det er endnu uvist, om nogen er kommet til skade i forbindelse med branden.

Stor brand
Ekstra Bladet har tidligere mandag talt med med Carina Nielsen, der befandt sig på Nyborg Strand og havde frit udsyn til broen, mens branden stod på.

- Vi kunne se, at der var brænd i et stort område. I starten troede vi, at det var en bil, der var gået ild i, men så fandt vi ud af, at det var en lastbil.

- Der gik i hvert fald ti minutter før brandvæsnet kom frem.

Men efter lidt tid ser det ud til at redningsmandskabet har fået kontrol over situationen.

- Lige nu er der ikke længere noget røg.

- Folk holder bare helt stille på broen. Her ved Nyborg holder politiet og spærrer motorvejen, så der ikke er flere, der kører på, siger hun.

Ved du noget eller har du VIDEO og/eller FOTOS af branden, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller mail til 1224@eb.dk.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere