Storebæltsbroen spærret efter uheld

Der er tale om et solouheld, oplyser politiet

Storebæltsbroen er tirsdag morgen lukket i retningen mod Fyn efter et solouheld.

Det oplyser Sydsjællands Politi på Twitter klokken 05.46.

Politiet og redningspersonale er på stedet ved ulykken, der er sket midt på Højbroen. Førerens tilstand er ukendt.

Politiet oplyser, at der er spærret i begge spor mod Fyn.

Ifølge selskabet bag Storebæltsbroen Sund & Bælts Twitter-konto er der sat en hastighedsbegrænsning for andre spor på 50 kilometer i timen.

Opdateres ...