Stort dige er brudt sammen

Bruddet er 'alvorligt' og er seks til otte meter stort

Video: Local Eyes

Et dige i Varming ved Ribe er brudt sammen.

- Det er et alvorligt brud, når der er tale om et brud på seks til otte meter. For at sige det på jysk, så når først der er gået hul, er det træls, fortæller Jens Mølgaard, beredskabschef hos Sydvestjysk Brandvæsen, til Ekstra Bladet.

Se mere video på localeyes.dk

Varming-diget beskytter et boligkvarter i Ribe centrum mod oversvømmelse, skriver DR.

- Der er ikke akut fare for oversvømmelse, men vi sætter operativt ind nu for at forebygge en oversvømmelse, siger beredskabschefen.

Der er ikke tale om et dige, der holder på havvand, men derimod bagvand.

- Jorden er så mættet af vand, så populært sagt er det alt det vand, der falder i Jylland, der bevæger sig ud mod havet, der kan ende i sådan et dige, fortæller Jens Mølgaard.

- Lige nu har vi bestemt ikke brug for mere vand, og med vejrudsigten de kommende dage har vi brug for forebyggende arbejde, for ellers kommer der rigtig meget vand, fortsætter han.

Syd- og Sønderjyllands Politi blev orienteret om bruddet på diget, der ligger syd for Ribe, klokken 10.41.

- Der er ikke fare for mennesker eller bymæssig skade, forsikrer vagtchefen Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

Også beredskabschefen understreger, at borgerne i Ribe ikke skal være utrygge.

Vasevej er blevet spærret på grund af vandmængderne, informerer vagtchefen.

14 brandfolk er på vej med køretøjer og sandsækkefylder.

Jens Mølgaard forventer, at der først er færdige med at arbejde ved diget onsdag aften.

Opdateres ...