Stort jordskælv ryster øgrupper: 20 personer dræbt

100 personer er såret og mere end 2000 evakueret efter jordskælv

Advarsel: Voldsomme scener af tilskadekomne. Video: Ritzau Scanpix / Reuters

Mindst 20 personer har mistet livet, efter at et jordskælv med en styrke på 6,5 ramte en øgruppe i den nordøstlige del af Indonesien torsdag formiddag lokal tid.

Det oplyser det nationale katastrofeberedskab. Tidligere hed det, at fire personer var omkommet, men det antal er steget, som dagen er skredet frem.

- Mindst 100 personer er såret, og mere end 2000 er evakueret, tilføjer Agus Wibowo, der er talsmand for katastrofeberedskabet.

Rædselsslagne borgere løb ud på gaden, da bygningerne kollapsede omkring dem, efter at jordskælvet ramte klokken 08.45.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Begravet i jordskred

Tidligere berettede myndighederne, at to personer mistede livet, da de blev ramt af faldende murbrokker. En tredje person blev begravet i et jordskred.

Også en kvinde omkom, da hun faldt af sin scooter, mens hun forsøgte at komme mod et højere beliggende område.

Jordskælvet havde sit epicentrum 37 kilometer fra Molukkerne, der er en øgruppe i Indonesien. Billeder fra byen Ambon viser borgere, der hjælper tilskadekomne i blodigt tøj med ødelagte bygninger i baggrunden.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Flygtede i panik

En journalist fra nyhedsbureauet AFP beskriver, hvordan folk flygtede fra deres huse i panik, da jordskælvet ramte.

Området bliver ofte ramt af naturkatastrofer som seismisk og vulkansk aktivitet på grund af sin placering.

Sidste år ramte et jordskælv med en styrke på 7,5 og en efterfølgende tsunami øen Sulawesi. Her omkom flere tusind menneske.

Foto: Ritzau Scanpix.
Foto: Ritzau Scanpix.

Skoler evakueret i Tyrkiet

Også den tyrkiske megaby Istanbul mærkede torsdag rystelser, da et jordskælv ramte området.

et oplyser Istanbuls Bogazici-universitet, der har målt styrken til 5,7.

Der er umiddelbart ingen meldinger om tilskadekomne, men flere skoler og kontorer er blevet evakueret, skriver nyhedsbureauet AFP.

Jordskælvets epicentrum er målt til at være i byen Silivri i Istanbul-provinsen. Ifølge nyhedsbureauet Reuters fik rystelserne borgerne til at flygte ud af bygninger og vente på gaden.

Tyrkiet rammes jævnligt af jordskælv. I 1999 tog et skælv med en styrke på 7,6 livet af mange tusind mennesker. Det ramte i byen Izmit, der ligger 90 kilometer sydøst for Istanbul.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere