Stort narkofund på Mærsk-skib

Mexicanske toldere har fundet hele 102,5 kilo kokain om bord på containerskibet Svendborg Mærsk

Narkofangsten på 'Svenborg Mærsk' en værdi på 1,2 millioner dollars – svarende til otte millioner danske kroner. Foto: FlletMoon
Narkofangsten på 'Svenborg Mærsk' en værdi på 1,2 millioner dollars – svarende til otte millioner danske kroner. Foto: FlletMoon

Containerskibet 'Svendborg Mærsk', der sejler under dansk flag, blev ifølge den mexicanske avis El Universal i torsdags afsløret i den mexicanske havneby Manzanillo på den Maxicos vestkyst med hele 102,5 kilo kokain om bord, skriver Fyens.dk.

Narkofangsten har en værdi på 1,2 millioner dollars – svarende til otte millioner danske kroner.

I følge El Universal havde folk i det mexicanske søværn fået efterretninger om, at der var narkotika om bord, da Svendborg Mærsk anløb Manzanillo. Cointainerskibet fra havnebyen Balboa i Panama og havde forinden været i havn i et døgn i Buenaventura i Colombia.

Mærsks danske presseafdeling bekræfter over for Fyns Amts Avis, at der torsdag den 2. juli blev foretaget en undersøgelse om bord på Svendborg Mærsk, da det anløb Manzanillo, og at to havnearbejdere blev fundet skjult sammen med noget narkotika i en container på skibet.

'Vi samarbejder med de mexicanske myndigheder, der har ansvaret for sagen, men vi ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, mens der foregår en efterforskning,' skriver Mærska pressemedarbejder Christian Kjærgaard-Winther i et svar til Fyns Amts Avis.

El Universal skriver ifølge Fyens Amts Avis, at to mand om bord på Svendborg Mærsk er tilbageholdt. Det er i følge den mexicanske avis to medarbejdere i et lokalt firma, der ifølge avisen havde til hensigt at bringe den ulovlige last i land.

Svendborg Mærsk sejler under dansk flag, men bærer kun Svendborg-navnet af historiske årsager. Skibet er bygget i 1998 og har plads til 8160 containere.

Mærsk understreger, at man ikke accepterer ulovlig fragt, og at selskabet har retningslinjer, der hjælper medarbejdere til screening og håndtering af lastbookinger for at være opmærksomme på noget usædvanligt eller mistænksomt.