Stort passagerfly nødlandet i Stockholm: Kabinetrykket faldt

Landingen fandt sted 40 minutter efter starten i Helsingfors

ARKIVFOTO: Imago/Rüdiger Wölk/ All Over Press
ARKIVFOTO: Imago/Rüdiger Wölk/ All Over Press

En Airbus A319 har lørdag eftermiddag foretaget en såkaldt sikkerhedslanding  i Arlanda lufthavnen i Stockholm. Piloterne valgte at afbryde den planlagte flyvning fra Helsingsfors til Manchester, da kabinetrykket pludselig faldt.

Det oplyser den finske avis Yle.

Der var 139 passagerer om bord i maskinen fra Finnair.

- Selve landingen foregik på normal vis, og de 139 passagerer venter lige nu i lufthavnen. Vi har sendt et tomt fly fra Helsingsfors, som skal flyve dem videre, siger pressechefen i Finnair Päivyt Tallqvist til Yle.

Ifølge pressechefen fandt sikkerhedslandingen sted godt 40 minutter efter, at flyet havde forladt Helsingfors.

Det er standardprocedure at afbryde flyvningen og søge mod nærmeste lufthavn, når trykket i kabinen falder.

Skærm

Hent flere
Hent flere