Stort slagssmål ved fastfoodkæden KFC

Politiet er lige landet på stedet og er stadig ved at finde ud af, hvad det drejer sig om

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Opdateret klokken 19.47: Politiet har tilbageholdt 15 personer fra bandemiljøet

Politiet er rykket ud til et større slagsmål ved fastfood-kæden KFC på hjørnet af Nyborgvej og Ejbygad i Odense søndag.

Det skriver Fyens Stiftstidende,

Vagtchef Fyns Politi, Peter Vestergaard, bekræfter det over for Ekstra Bladet.

- Vi fik en melding klokken 17.05 om et slagsmål, hvor der var op til 20 mennesker oppe at slås. Der er også blevet set slagvåben.

- Vi er drønet der ned, og det er ikke lykkedes os at finde nogen, der kan fortælle os præcist, hvad der er sket. Men vi kan konstatere, at der har været slagsmål mellem nogle grupperinger, siger han.

Da politiet ankom til stedet var der 15 personer tilbage, som de tilbageholdt - ingen blev dog anholdt.

- Er der tale om bandemedlemmer?

- De har ikke ligefrem rygmærker. Men det er nogen, vi kender fra miljøet.

De 15 personer skulle ifølge politiet opfattelse tilhøre samme gruppering.

En af de 15 tilbageholdte personer blev sigtet efter våbenlovgivningen, da man fandt en skruetrækker i hans bil.

- En skruetrækker er ikke i sig selv ulovligt, men da der er en verserende konflikt og visitationzone omkring Vollsmose, vælger vi at sigte ham efter våbenloven, siger vagtchefen.

Fyns Politi er færdige med at arbejde på stedet.

Politiet undersøger fortsat sagen for at finde ud af, om de kan gå videre med sagen.