Stort stillads væltet: Ti mænd set løbe væk

Fredag aften er et større stillads væltet på Lundtoftegade på Ydre Nørrebro. Politiet fortæller, at en gruppe mænd mistænkes at stå bag

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et større stillads på Lundtoftegade på Ydre Nørrebro er fredag aften blevet ødelagt og væltet. En større gruppe mænd er set flygte fra stedet, fortæller Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Der er cirka ti personer, som er blevet set løbe mod Nørrebro. Der er tale om hærværk, hvor to tredjedele af stilladset er blevet ødelagt.

- Der har været en faglig konflikt i området omkring Lundtoftegade, men vi kan endnu ikke sige, om det har forbindelse til det, fortæller vagthavende hos Københavns Politi, Leif Hansen.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at det er tydeligt, at der er blevet pillet ved dele af stilladset, så det er væltet. Foto: Kenneth Meyer
Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at det er tydeligt, at der er blevet pillet ved dele af stilladset, så det er væltet. Foto: Kenneth Meyer
 

Det vides heller ikke, om hærværket mod stilladset på Lundtoftegade kan have nogen form for relation til bandekonflikter eller lignende, oplyser politiet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere