Stort trafikuheld skaber voldsom kødannelse

Et uheld på motorvej E45 ved Kolding skaber lige nu massiv kø. Forvent 45 minutters ekstra rejsetid

Der er onsdag morgen sket et uheld med tre personbiler på motorvej E45 ved Kolding i nordgående retning. Ingen af de involverede er alvorligt tilskadekomne, men ulykken skaber voldsom kø i myldretiden. Det bekræfter vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Jørn Lindhardt overfor Ekstra Bladet.

- Vi får en anmeldelse på et trafikuheld klokken 07.53. Det viser sig, at der er tre biler involverede, men heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade, siger Jørn Lindhardt, men understreger, at han ikke kan uddybe hvad der mere præcist skete.

På grund af politiets arbejde ved ulykkesstedet vil det skabe ekstra rejsetid for dem, der passerer strækningen.

- Man kan forvente op mod 45 minutter ekstra rejsetid ved strækningen. Trafikken er ikke gået helt i stå, men man kan forvente, at bilerne stille og roligt vil trille fremad. Det skyldes, at der ved denne tid er ekstra mange biler på vejene, siger Karin Kildetoft, vagthavende ved Vejdirektoratet.

Køen blev allerede afviklet klokken 09.25, oplyser Kenneth Andersen, vagthavende ved Vejdirektoratet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere