Straksdom i Aalborg: Fem måneders fængsel få timer efter overfald

En 29-årig mand skal fem måneder i fængsel, efter han lørdag morgen smadrede en flaske i hovedet på en mand i Aalborg

Retten i Aalborg har lørdag været effektiv, efter en 29-årig mand lørdag morgen klokken 04.25 stak en 39-årig mand ned med en flaske.

Det skriver TV2 Nord.

Overfaldet skete på Mallorca Bar i Aalborg. Ifølge mediet viser videoovervågning, hvordan de to mænd sad ved siden af hinanden på baren. Pludselig griber den 29-årig en flaske, og slår den to gange mod hovedet på den 39-årige mand.

Den 29-årig blev lørdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor den 29-årige erkendte. Dommeren kvitterede med en dom på fem måneders ubetinget fængsel.

Den 39-årige mand fik en flænge på mellem seks og otte centimeter i hovedet. Han besvimede, blev kørt på hospitalet og er lørdag blevet udskrevet igen.

De to mænd kendte ikke hinanden i forvejen