Strand var afspærret: Det fandt bombeeksperterne i bunker

To mænd havde fundet granater fra besættelsestiden i en bunker - nu er de blevet fjernet

Se fundet her (Video: René Schütze)

Det virkede dramatisk, da politiet med hjælp fra Hjemmeværnet var nødt til at afspærre og bevogte en bunker på Løkken Strand natten til torsdag, men efter et besøg fra Ammunitionsrydningstjenesten, har det vist sig, at faren slet ikke var så stor som frygtet.

Foto: René Schütze 112 - 15. okt. 2015 - kl. 10:32 Strand afspærret: Granater fra 2. verdenskrig fundet

Det man troede var potentielt sprængfarlige bomber, viste sig at ret ufarlige bomber fra et fly.

- Det viste sig at være en lille flybombe, som har en effekt med røg. Det vil sige, at når den rammer sit mål - oftest vand - så flyder den på vandet og røgudvikler i cirka seks minutter, siger Jimmi, der er kaptajn i Ammunitionsrydningstjenesten, til Ekstra Bladet.

Han fortæller, at der i tilfældet fra Løkken var tale om bomber, som allerede var blevet udløst.

- De er formentlig drevet op på kysten, og så har man smidt dem ind i bunkeren, inden den blev lukket af, for at de var af vejen og ikke skabte utryghed, siger han.

Bomberne kunne derfor blive fjernet manuelt, og de bliver nu bragt til kasernen i Skive. Her skal de destrueres, idet de stadig bliver betragtet som en ammunitionsgenstand, på trods af at de altså ikke længere udgør nogen fare.

Nordjyllands Politi blev alarmeret om fundet onsdag eftermiddag, da to mænd fandt granaterne inde i bunkeren. Det var sket efter at det var blevet muligt at komme ind i bunkeren, og politiet tog derfor ingen chancer og valgte derfor at afspærre bunkeren efterfølgende.

Politiet havde afspærret bunkeren natten over, så uvedkommende ikke kom i nærheden af de potentielt farlige bomber. (Foto: René Schütze)
Politiet havde afspærret bunkeren natten over, så uvedkommende ikke kom i nærheden af de potentielt farlige bomber. (Foto: René Schütze)
 

Selvom granater har ligget i bunkeren i så mange år, er der en risiko for at de kan gå af, hvis de bliver flyttet på, og derfor valgte politiet at tilkalde Ammunitionsrydningstjenesten for at få uskadeliggørt granaterne, som potentielt kunne have været farlige.