Studievært fyret: Skrev racistiske ord på Facebook

Den kvindelige studievært skrev, at det måtte være unge, sorte mænd, der stod bag brutal nedskydning af fem personer i en forstad til Pittsburgh

Wendy Bell (tv) i en selfie - formentligt sammen med en kollega.
Wendy Bell (tv) i en selfie - formentligt sammen med en kollega.

Efter atten år som feteret studievært på TV-stationen WTAE i Pittsburgh i USA er den prisbelønnede Wendy Bell blev fyret på gråt papir.

Årsagen er, at den kvindelige studievært på Facebook har skrevet, hvad mange opfatter som en racistisk kommentar, efter at fem sorte personer blev dræbt bagfra den 9. marts lidt udenfor Pittsburgh.

Studieværten mente, at det måtte være unge, sorte mænd, som stod bag likvideringen.

- Man behøver ikke at have forstand på at tegne gerningsmænds-profiler for at regne ud, hvem der skabte så megen sorg for to uger siden... Det er unge, sorte mænd, formentligt teenagere eller i begyndelsen af 20-erne.

- De har forskellige søskende fra forskellige fædre og deres mødre har mange forskellige jobs. Disse drenge har været i systemet før. De er vokset op der. De kender politiet, skriver Wendy Bell blandt andet.

Og det var en tand for meget for TV-stationens ledelse.

Wendy Bell har vundet 21 regionale Emmy priser og var et yderst populært ansigt blandt seerne.
Wendy Bell har vundet 21 regionale Emmy priser og var et yderst populært ansigt blandt seerne.
 

Ifølge nyheds-bureauet AP, har ledelsen på TV-stationen udsendt en presse-meddelelse. Her står, at kvinden ikke længere er ansat.

- Hendes kommentar passer ikke med firmaets etiske og journalistiske standarder, hedder det.

Wendy Bell har vundet 21 regionale Emmy priser og var et yderst populært ansigt blandt seerne. Lige nu er flere Facebook-grupper gået i aktion for at få Wendy Bell genansat.

 

Wendy Bell afviser overfor AP at have skrevet noget i en racistisk ånd.

- Jeg har ikke fået en fair behandling af TV-stationen, siger studieværten.

Hun har dog undskyldt ordlyden - men forklarer, at sætningen netop ikke handler om racisme. Den handler om hendes sorg over, at afrikansk-amerikanere dræber hinanden.

Til at blive syg over
- Det er til at blive syg over. Det her handler om, hvad der sker i USA, og at sorte dør i dette land. Jeg lever ved siden af tre krigs-lignende områder i Pittsburgh, som jeg elsker højt. Min historie ramte et blødt punkt. Den ramte folk, men det er ikke nok. Mere må gøres. Det her problem skal løses, siger Wendy Bell.

I første omgang redigerede Wendy Bell opslaget på Facebook. Men mange var rasende over bemærkningerne. Nu har hun helt fjernet opslaget.

 

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere