Stukket ihjel efter Tinder-date: Havde stjålet bofællers PlayStation

De to unge mænd blev fundet i færd med at proppe liget i plastikposer

Politiet på stedet, hvor en tredje bofælle fandt de to unge mænd i færd med at proppe ofret i plastikposer. Video: AP

En ung mand er ifølge myndighederne i Florida blevet stukket ihjel af sine to tidligere bofæller. Årsagen skal ifølge sherif Dennis Lemma være den, at ofret forinden havde stjålet deres PlayStation.

I anklageskriftet er det beskrevet, hvordan 22-årige Jake Bilotta og 21-årige Ian McClurg lokkede ofret hjem til deres fælles lejlighed i Maitland i troen, at han skulle med dem til fest. Her blev han mødt af Bilotta og McClurg, der i stedet påførte ham adskillige stik med en køkkenkniv.

Da endnu en beboer kom hjem, fandt han ifølge Dennis Lemma de to mænd i gang med at tvinge liget ned i plastikposer.

Ofrets navn er fortsat ikke oplyst, men sheriffen fortalte på et pressemøde, at manden boede tidligere havde boet sammen med Bilotta og McClurg, men nu var fraflyttet, og at de to i den forbindelse havde ham mistænkt for at have stjålet spillekonsollen.

Bilotta og McClurg blev arresteret tirsdag og sigtet for mord.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere