Stukket med knust flaske under karneval

En ung mand er blevet anholdt, efter at en yngre mand er blevet stukket med en genstand under karnevalet

En yngre mand er lørdag blevet stukket med en genstand af en anden ung mand under årets karneval i Aalborg.

Det oplyser vicepolitiinspektør Poul Severinsen.

Politiet modtog anmeldelsen om overfaldet klokken 16.43. Det skete uden for indgangen til Kildeparken i Aalborg.

Manden, der er blevet stukket, er bragt til hospitalet. Han er blevet stukket i brystet og i højre side af ansigtet og er uden for livsfare, meddeler politiet.

Politiet vurderede i første omgang, at manden var blevet stukket med en kniv. Nu formoder man, at der er tale om en knust flaske.

Den unge mand, som menes at stå bag overfaldet, er blevet anholdt, oplyser politiet.

De to kendte ikke hinanden, fortæller Poul Severinsen, der yderligere fortæller, at politiet har en formodning om et motiv.

- Vi har en indikation af det, men det er ikke noget, som vi vil ud med lige nu, siger han.

Skærm

Hent flere
Hent flere