Styrelse forbyder godsvogne fra dødsulykke

Trafikstyrelsen forbyder med øjeblikkelig virkning brug af sættevogne monteret på såkaldte lommevogne. Det sker efter undersøgelser af togulykke på Storebælt

Otte mennesker mistede livet 7.30 onsdag morgen, og yderligere 16 personer blev kvæstet. Det er den værste togulykke i Danmark i 30 år. TV2 Nyhederne skriver ugen efter, at de er i besiddelse af et dokument, der viser, at der er et 'forholdsmæssigt stort antal fejl' i den måde lastvogne bliver fastgjort på DB Cargos godstog. Producer: Martin Lorentsen. Grafik / redigering: Mikkel Lund / Kristian Hansen

Trafikstyrelsen forbyder med øjeblikkelig virkning brug af sættevogne monteret på såkaldte lommevogne. Det sker efter undersøgelser af togulykke på Storebælt.

Trafikstyrelsen oplyser, at et kontrolbesøg med deltagelse af repræsentanter fra Havarikommissionen og Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen afslørede risiko for, at sættevogne, der fast til skammel/saddel ved læsning på godsvogne af typen 'lommevogne', ikke var sikre.

Ifølge TV2 deltog også repræsentanter fra Deutche Bahn DSB og politiet ved testen.

Den foreløbige konklusion på undersøgelserne viser, at der ved brug af de såkaldte 'lommevogne', der også var involveret i Storebæltsulykken, er 'risiko for, at sættevognen ikke låses fast til skammel/saddel ved læsningen på godsvognen'.

Sikkerheden kan på flere punkter  forbedres for togtrafik på Storebæltsbroen. Men Danmark kan ikke stå alene. Det mener Mogens Hasle Møller, tidligere lokomotivfører og sikkerhedschef og planlægger i TX Logistics og BaneDanmark. Foto: Anthon Unger Krimi Sikkerhedschef analyserer øltoget: Her er det svage punkt

Ved mandagens test var en delegation af ovennævnte på besøg ved DB Cargo for at teste 'låsepinden', der er den del af traileren, der sættes fast og dermed sikrer, at lasten på godstoget ikke falder af under kørsel.

Ifølge TV2 blev der udført en test, hvor en trailer blev placeret på en godsvogn. Herefter løftede man traileren af igen for at sikre, at vognen var spændt fast.

Det var denne test der viste fejl i låsemekanismen.

'(...) ved forholdsvis få kontroltjek er der fundet et forholdsmæssigt for stort antal fejl, der alle har betydet, at traileren ikke var korrekt fastgjort (...)', står der blandt andet i notatet.

- Jeg kan fortælle, at Havarikommissionen i forbindelse med vores undersøgelse af ulykken på Storebæltsbroen har konstateret følgende, som medfører en sikkerhedsmæssig risiko: Når lastbiltrailere læsses på denne type lommevogne, og selv om læsningen foregår i henhold til gældende læsseregler – altså at kongetappen er i hul og tilsyneladende låst – og vognen dermed burde være sikker, har undersøgelserne vist, at trailerne i praksis kan risikere ikke at være låst og sikret, fortæller Bo Haaning, chef for jernbaneenheden i Havarikommissionen og undersøgelsesleder på ulykken på Storebælt til Ingeniøren.

Undersøgelsen blev foretaget mandag som følge af den voldsomme ulykke, der indtraf på Storebæltsbroen onsdag morgen i sidste uge. Her blev otte personer dræbt, og 16 personer kvæstet, da en lasten på en DB Cargo godsvogn rev sig løs og ramte et DSB-lyntog, der var på vej i modsatte retning.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Trafikstyrelsen, Havarikommissionen og DB Cargo. Det har endnu ikke været muligt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen