Succesfuld direktør dømt for overgreb mod kærestens børn

En succesfuld erhvervsmand og tidligere direktør har fået en dom for overgreb mod sin samlevers to mindreårige døtre

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En 53-årig mand fra Hørsholm skal to år bag tremmer, efter han er blevet dømt for to overgreb mod mindreårige piger.

Det skriver Ugebladet Hørsholm.

Den tidligere direktør og erhvervsmand er kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf 216, der omhandler et andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år.

Derudover er han også dømt for blufærdighedskrænkelser, og det valgte en dommer at straffe med to års ubetinget fængsel.

Overgrebene fandt sted i en periode fra august 2016 til april 2018, og ofrene var kærestens to døtre.

Befølt på ferie
I domsbogen fremgår det, at manden 'under ferier og i sit hjem i Hørsholm har befølt dem længe og vedvarende under tøjet og på deres kønsdele samt smurt den yngste ind i creme efter bad', skriver Ugebladet Hørsholm.

Det hele blev afsløret i efteråret 2018, da den ældste datter på 13 år fortalte sin mor om episoderne, efter hun i en længere periode havde taget afstand fra sin stedfar.

Den yngste af pigerne var kun otte år, da overgrebene fandt sted.

Ifølge Ugebladet Hørsholm har den 53-årige mand haft store direktør- og chefstillinger, ligesom han har ejet et firma med sin ekskone. Siden 2017 har han levet af sin formue.

Foruden to år i fængsel skal manden i sexologisk og psykiatrisk behandling, og han skal betale de to søstre henholdsvis 40.000 og 15.000 kroner i erstatning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere