Susannes søster blev brutalt myrdet: - Hvorfor lige hende?

En regnfuld fredag i november blev 32-årige Louise Borglit brutalt myrdet i en park i Herlev. Nu fortæller hendes efterladte søster om livet efter den skæbnesvangre aften

Louise Borglit var gravid i syvende måned, da hun i november blev brutalt myrdet i Herlev. Foto: Privatfoto
Louise Borglit var gravid i syvende måned, da hun i november blev brutalt myrdet i Herlev. Foto: Privatfoto

Efterladt med forundring og spørgsmål.

Sådan står Susanne Borglit tilbage, efter en ukendt gerningsmand en kold og regnfuld fredag aften i november brutalt myrde hendes søster i Elverparken i Herlev.

I dag, mere end tre måneder efter det voldsomme drab på den blot 32-årige gravide Louise Borglit, pines Susanne stadig af uopklarede spørgsmål. Hvorfor lige Louise?

- Jeg vil have svar på hvorfor. Hvorfor lige hende? Livet bliver aldrig det samme, men jeg kan bedre leve videre, hvis jeg får at vide hvorfor, siger Susanne Borglit til TV 2.

Mandag aften står hun derfor frem i TV 2-programmet Station 2 i forsøget på at påvirke mulige vidner i den mystiske mordsag.

Se også: Efter brutalt mord på Louise: Her er søsters stærke appel

Artiklen fortsætter under billedet...

Mindeblomster, hilsner og lys i Elverparken, hvor den unge makeup-assistent blev dræbt.
Mindeblomster, hilsner og lys i Elverparken, hvor den unge makeup-assistent blev dræbt.

Gå, hvor der er lys
Sidste gang Susanne så sin søster, stod hun i gangen og iførte sig sin svogers alt for store, grønne regntøj. Sammen med sin søster grinte hun lidt af, hvor dårligt det sad.

Familiens Golden Retriever, Maggie, skulle lige nå at luftes, inden familiens planlagte hyggeaften kunne begynde. Og selvom det ikke var den vanlige rutine, havde Louise meldt sig til tjansen. Så kunne familien se Disney Sjov imens.

- Da hun går ud ad døren, siger jeg til hende, at hun skal gå, hvor der er lys. Og det er det sidste, jeg siger til hende, husker Susanne, inden Louise forlader hjemmet en sidste gang.

Se også: Det ved vi om mordet på gravide Louise

Den eneste gang
Næste gang Susanne ser sin søster, ligger hun på græsset i den populære lokale park. Hun er livløs og dækket af reddere i færd med at yde førstehjælp.

Et syn, Susanne for alt i verden forsøger at fortrænge.

En politimand fortæller, at Louise er død, stukket ihjel af en fuldstændig ukendt gerningsmand. Hvorfor ved ingen, og det er stadig et spørgsmål politiet den dag i dag jagter i blinde.

- Det var første gang, Louise gik med Maggie om aftenen. Det havde hun aldrig gjort. Men Louise elskede at gå. Så efter middagen, mens vi så Disney Sjov, gik Louise tur. Det kunne have været mig. Eller min mand. Den eneste gang hun går med hunden, når det er mørkt. Hvorfor? Den eneste gang...så sker det her, fortalte Susanne til Ekstra Bladet i januar.

Den 32-årige var ude for at lufte denne Golden Retriver, da hun blev overfaldet. Foto: Kenneth Meyer Krimi Gravide Louise myrdet: Derfor undrer politiet sig

Artiklen fortsætter under billedet...

Af flere omgange har politiet eftersøgt det område, hvor Louise Borglit blev fundet dræbt. Ingen afgørende spor er dog endnu dukket op. Foto: Mogens Flindt
Af flere omgange har politiet eftersøgt det område, hvor Louise Borglit blev fundet dræbt. Ingen afgørende spor er dog endnu dukket op. Foto: Mogens Flindt

Der dufter af hende
I kælderværelset i huset i Herlev står Louises ting stadig som hun forlod dem. Scanningsbilleder, babytøj og en vugge vidner også stadig om, at Louise ikke skulle bo alene i familiens kælder.

I maven bar hun nemlig sin ufødte dreng, lille P. Blot fem uger efter den skæbnesvangre aften, skulle han have set verden for første gang. Og Louise havde glædet sig.

 - Jeg synes, det er svært at gå ned og pakke det sammen. Alle hendes babyting er dernede. Vi skal have sorteret i alle hendes ting, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Det er jeg slet ikke klar til endnu, fortæller Susanne.

- Det skal jeg nok blive med tiden, men lige nu er det alt for hårdt, supplerer hun.

Tidligere på måneden ledte et hold dykkere efter spor i sagen i Hospitalsparken ved Herlev. Video: Kenneth Meyer

En dusør på ca. 84.000 kr. for oplysninger, der kunne føre til opklaringen af drabet på Louise Borglit blev udlovet i begyndelsen af februar.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere