Svævefly nødlandet: Flere vidner slog alarm

Et svævefly nødlandede fredag eftermiddag på en mark ved Silkeborg

Et svævefly nødlandede kort efter kl 17 på en mark i Sejs ved Silkeborg.

Ingen kom til skade ved nødlandingen.

- Piloten tabte højde på grund af manglende opdrift og valgte at foretage en kontrolleret nødlanding og sætte flyet ned i en kornmark på Kildetoften mellem Sejs og Svejbæk, oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Piloten var selv i stand til at forlade flyet, som i følge politiet ikke har lidt større materiel skade.

Nødlandingen blev set af flere vidner, der slog alarm.

Et større opbud af ambulancer og redningskøretøjer blev sendt af sted, men uden at komme i brug.

Deltog i DM
Flyet deltog i pinsens DM i svæveflyvning, hvor der startes og landes på svæveflyvecentret i Arnborg ved Herning.

- Men inde over det midtjyske Søhøjland var det pludselig småt med termiske opvinde, og så måtte piloten jo lande flyet, hvor det var muligt.

- Landingen forløb fuldstændig udramatisk, og piloten kom ikke til skade, siger konkurrenceleder ved DM, Ulrik Eilert, til Ekstra Bladet.

- Ude-landinger forekommer ofte. Vi har vel haft 15-20 af slagsen i dag, og denne var en af dem, siger Ulrik Eilert.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere