Svævefly styrtet ned

Et svævefly er styrtet ned ved Herning

Et svævefly er lørdag eftermiddag styrtet ned på en mark uden for Herning.

Det oplyser indsatsleder Kim Wemmelund fra Brand og Redning MidtVest.

I flyet var kun piloten, og umiddelbart er vedkommende ikke kommet alvorligt til skade, fortæller indsatslederen.

- Det er på grund af en alt for hård landing. Der var kun en enkelt person i flyet, som er kørt til sygehuset på grund af nogle rygsmerter, som følge af den hårde landing, oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllandspoliti, Jens Claumarch til Ekstra Bladet.

Flyet er landet på en mark ved Skinderholm ved Herning, hvor Herning Svæveflyveklub ligger.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere