Svensk betjent dræbt i biljagt i Malmø

En svensk betjent er død efter ulykke med patruljevogn tirsdag aften

Vores svenske kolleger har besøgt stedet. Video: Aftonbladet

En svensk politimand er død, efter at en patruljevogn forulykkede i Malmø i forbindelse med en biljagt tirsdag aften.

Det skriver den svenske avis Aftonbladet.

- Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at vores kollega er død i tjenesten, siger politichef Carina Persson i en pressemeddelelse.

Politiet bekræfter, at ulykken skete i forbindelse med en biljagt i den sydlige del af Malmø omkring klokken 20.27.

Det er endnu uklart, hvad der fik patruljevognen til at vælte. Begge betjente i patruljevognen kom alvorligt til skade og blev med ambulance bragt på hospitalet.

Den ene betjent, en 45-årig mand, afgik senere ved døden på hospitalet. Den anden betjent ventes at overleve sine kvæstelser.

Ingen personer er anholdt i forbindelse med ulykken.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere