Svensk elev: Venner bad mig tage billede af sværdmand under massakre

Eleven 'Sara' og kammeraterne troede manden med masken og det blodige sværd var en del af en spøg. Derfor tog hun et billede af drabsmanden

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)

Tidligere på dagen udspillede en frygteligt tragedie sig på Kronan skolen i Trollhättan.

Kriminalkommissær Thord Haraldsson fortæller her, hvad der skete på skolen. (Video: AP).

Bevæbnet med sværd, maske og heavy metal musik gik han amok på skolen, og nedsablede fire personer. En 23-årig lærer en en elev blev dræbt i tragedien, mens gerningsmanden blev hårdt såret af svensk politi og døde senere af sine kvæstelser.

Midt i virakken befandt eleven 'Sara' sig.

Til det svenske medie Aftonbladet, fortæller den anonymiserede elev 'Sara', hvordan hun tog et billede af den blodige drabsmand.

Tilfælde
Sara befandt sig tilfældigvis på gangen på skolen, da hun løb ind i gerningsmanden. Her stod to andre elever og var meget betagede af den bevæbnede drabsmand.

- Han spillede høj musik og sagde ikke et ord, fortæller hun til avisen om sin oplevelse.

Vennerne troede, at manden med Star Wars masken, kappen og det blodige sværd var sjov og ville have et billede med ham. Et billede, som Sara tog.

Kort efter kom den 23-årige irakiske lærer ud på gangen og spurgte, hvad gerningsmanden lavede på skolen og bad ham forlade stedet.

- Han nikkede bare, hvor efter han stak kniven ind i lærerens højre side, fortæller hun til Aftonbladet.

Flygtede med sværdsvingende gerningsmand i hælene
Eleverne flygtede fra stedet, mens den bevæbnede gerningsmand jagtede dem ned igennem ganen.

- Jeg var frygtelig bange. Jeg har så ondt i maven, det er så forfærdeligt det her, siger hun til Aftonbladet.

Sara er et fiktivt navn, for at beskytte identiteten på den forskrækkede pige.

Kaos foran skolen torsdag. (Video: Rasmus Flindt).