Svensk familie på vej til Legoland: Lastbilulykke gik næsten i slowmotion

Familien Strömbäck fra Åhus ved Kristianstad var nærmeste vidne til lastbilulykken, som torsdag eftermiddag har lammet togtrafikken på Sjælland

Familien Strömbäck fra Sverige blev ufrivilligt vidne til en voldsom ulykke ved Slagelse. Foto: Per Rasmussen og privat
Familien Strömbäck fra Sverige blev ufrivilligt vidne til en voldsom ulykke ved Slagelse. Foto: Per Rasmussen og privat

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Familien Strömbäck fra Åhus ved Kristianstad fik sig torsdag eftermiddag en noget mere dramatisk start på familiens rejse til Legoland ved Billund, end familien havde drømt om.

Det fortæller Linda Strömbäck til Ekstra Bladet.

Familien kørte mod vest på motorvejen ved Slagelse, da en lastbil i den modsatte retning pludselig gjorde, at Linda Strömbäck selv, men også hendes mand og parrets to mindre børn fik sig et gevaldigt chok.

Og inden de så sig om, var de vidner til den dramatiske ulykke, som har sendt en lastbilchauffør på hospitalet, og som har lammet togtrafikken på tværs af landsdelene.

En lastbilchauffør kom tirsdag eftermiddag af uvisse årsager galt af sted og kørte ud over en bro på Vestmotorvejen tæt ved afkørsel 38. Foto: Per Rasmussen
En lastbilchauffør kom tirsdag eftermiddag af uvisse årsager galt af sted og kørte ud over en bro på Vestmotorvejen tæt ved afkørsel 38. Foto: Per Rasmussen

- Chaufføren rammer autoværnet i højre side. Det får lastbilen ud af kurs. Den ryger over i modsat side, hvor der er sådan et vejarbejde. Der brager lastbilen ind i en container, som ligesom bliver skubbet foran lastbilen, forklarer Linda Strömbäck til Ekstra Bladet.

- Det hele går næsten i slowmotion. Men så falder containeren ud og ned på togskinnerne. Lastbilen følger efter, og stopper med den ene del på broen, og den anden del ud over, fortsætter Linda Strömbäck.

Voldsom oplevelse for datter
Tre andre bilister vælger helt at standse op. Men familien Strömbäck vælger at fortsætte. Linda Strømbäck ser også, at nogle vejarbejdere springer til for at hjælpe.

Se også: LIGE NU: Tog holder stille på Sjælland - Lastbil havnet på togskinner

- Vi er ikke så gode til dansk. Og fordi vi så, at andre valgte at standse, så kørte vi videre, siger hun.

Linda Strömbäck fortæller, at hendes ældste datter Martha, 11, sad på forsædet, da ulykken skete.

Familien Strömbäck fik sig noget af et chok og især datteren Martha, 11, som sad på forsædet, da ulykken skete. Privatfoto
Familien Strömbäck fik sig noget af et chok og især datteren Martha, 11, som sad på forsædet, da ulykken skete. Privatfoto

- Hun er temmelig påvirket nu. Det var voldsomt. Også fordi vi ikke umiddelbart kunne finde ud af, hvad der skete med chaufføren. Men vi har talt om, at chaufføren måske er blevet syg eller har fået et ildebefindende, siger Linda Strömbäck til Ekstra Bladet.

Familien måtte også selv holde ind til siden lidt senere for at sunde sig.

Havnede på køreledninger
DSB oplyste klokken 14.23 på Twitter, at togtrafikken er indstillet indtil videre på grund af politiets arbejde ved Slagelse. Siden har politiet sendt en pressemeddelelse ud, hvor man fortæller, at en lastbil af uvisse årsager er kørt galt på motorvejen og er delvist havnet på skinnerne.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er der tale om en lastbil med sættevogn, hvorpå der var dele til en tagkonstruktion. Lastbilen er røget ud over broen og er havnet oven på kørelednignerne med en del af sættevognen. Førerhuset er røget længere ned ved siden af skinnerne.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen

Chaufføren er efter det oplyste kørt til tjek for skader på sygehuset.

Der er indsat togbusser på trækningen mellem Ringsted og Slagelse.

Foto: Per Rasmussen
Foto: Per Rasmussen
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere