Svensk fly styrtet ned

Et svensk fly er styrtet ned - ni personer ombord

Se flyet styrte ned her. Video: Axel Petterson/Aftonbladet

Et fly med ni personer om bord er styrtet ned udenfor byen Umeå, der ligger i den nordlige del af Sverige.

Samtlige personer om bord er omkommet, bekræfter regionale myndigheder over for det svenske medie Dagens Nyheter.

Vi dækker den tragiske ulykke live herunder.

- Vi har en indsats på stedet, og det er hektisk lige nu, siger Lina Buurstra, der er assisterende redningsleder på sø- og flyredningstjenesten i Sverige kort efter klokken 14.30.

Hun bekræftede, at ni personer var ombord.

Det svenske medie Aftonbladet har snakket med en person, som så flystyrtet:

- Vi så en del lande i vandet, noget vi troede var en drone, men det må jo have været en del af flyet. Det landede 100 meter fra os. En person er hevet op med helikopter.

Vidner har fortalt den svenske tv-station SVT, at de har set nogle personer hoppe ud af flyet, inden det styrtede.

Ifølge politiet går de første meldinger på, at flystyrtet skete i forbindelse med, at det lettede. Såvel politiet som redningstjenesten oplyser omkring klokken halv fire søndag eftermiddag, at flyet er styrtet ned på land og ikke i vandet, som der gik meldinger om.

- Flyet er styrtet ned på en mark på en ø, fortæller Daniel Lindblad fra Søfartstjenesten til den svenske avis Expressen.

Ifølge Swedavias pressetalsperson Alma Johansson lettede flyet fra flyvepladsen i Umeå 13.33. Klokken 14.12 kom meldingen om flystyrtet.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere