Svensk mordmysterium genåbnet: Gravemaskine finder teenagepige

For 14 år siden fandt man hovedet af den svenske teenagepige Marua Ajouz. Nu har en gravemaskine fundet resten af hendes krop

Foto: Politifoto
Foto: Politifoto

Et svensk mordmysterium har for alvor fået nyt liv.

For knap 15 år år siden forsvandt den kun 18-årige svenske pige Marua Ajouz uden at efterlade sig spor.

I 2003 ti måneder efter pigens forsvinden, fandt politiet hendes afskårne hoved i en skov lidt udenfor Malmø. Hovedet var pakket ind i en sort plastikpose og placeret i en grav, der var dækket af sten. Resten af kroppen var væk.

Men nu har man fundet resten af liget. Det skriver svenske Expressen.

Det skete, da en gravko var i gang med at flytte noget jord i forbindelse med opførelsen af nogle villaer i landsbyen Nordanå.

Fandt lig for 1,5 måned siden
Opdagelsen skete tilbage den 3. april, hvor en gravmaskinoperatør pludselig så, at der stak en arm ud af jorden, som sad fast på en krop, hvor hovedet manglede.

Politiet blev tilkaldt og havde straks en teori om, at det kunne være den blot 18-årige Marua. Her halvanden måned senere efter en retsmedicinsk undersøgelse, kan politiet bekræfte, at der er tale om den unge pige.

- Vi kan ikke kommentere sagen mere på nuværende tidspunkt, fortæller politiets kommunikationsrådgiver Stephan Söderholm til Expressen.

Ifølge Expressen er det svenske politi nu i gang med at undersøge, om de kan komme videre med efterforskningen.

- Vi har haft et møde i afdelingen for kolde sager (sager der ikke er opklaret red.), men jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger efterforskeren.

Maura Ajouzs krop er blevet identificeret ud fra blandt andet DNA-prøver, der blandt andet blev taget fra hovedet, da man fandt det for 14 år siden.

Familiens bøn: Find drabsmanden
Den svenske avis skriver, at den den dræbte piges familie fik et chok, da de fandt ud af, at man havde fundet resterne af hende.

- Selvom hendes hoved blev fundet, efter hun forsvandt, har vi længe nægtet at acceptere, at Marua var død, siger faderen Mohammed Ajouz til Expressen.

Han håber inderligt, at fundet kan hjælpe politiet med at finde drabsmanden.

- Det eneste, vi kan håbe på nu, er, at politiet løser sagen, og at de skyldige endelig kan blive stillet til ansvar for drabet, siger han til avisen.

Marua Ajouz forsvandt få dage før jul i 2002. Hun blev meldt savnet, da hun aldrig dukkede op til en aftale med en veninde.

Efter politiet i efteråret 2003 fandt den unge kvindes hoved, blev hendes kæreste mistænkt for drabet. Den 23-årige mand var den sidste, da havde set Marua. Den 18-årige pige havde sovet hos kæresten, men han har under flere afhøringer fortalt, at hun allerede var væk, da han vågnede den morgen, hun forsvandt.

Fire andre personer fra pigens omgangskreds har været mistænkte i sagen. Men ingen har været sigtet eller tiltalt - eller dømt.

Resterne af Marua er blevet fundet. Foto: Politifoto
Resterne af Marua er blevet fundet. Foto: Politifoto
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere