Svensk politi hemmeligholder flygtninge-kriminalitet

Svensk politi mørklægger blandt andet mængden af ressourcer, der går til flygtninge, og kriminalitet begået af og mod flygtninge gemmes bag koder

Svensk politi bruger mange ressourcer på flygtninge heriblandt den midlertidige grænsekontrol. (Polfoto)
Svensk politi bruger mange ressourcer på flygtninge heriblandt den midlertidige grænsekontrol. (Polfoto)

'Intet skal ud'.

Sådan står der i et internt notat fra svensk politi om flygtningesituationen i Sverige, som det svenske medie Dagens Nyheter har læst.

Svensk politi har hemmeligholdt flere data om flygtninge i landet, heriblandt informationer om politiets ressourcer og oplysninger om kriminalitet, der involverer flygtninge.

Usædvanligt
Det gælder uanset om flygtningen er offeret, den mistænkte eller blot er et vidne i en sag, og det er også uanset, om det omhandler vold, brandstiftelse, røveri eller værre.

- Politimyndigheden opfatter tallene som arbejdsmateriale, siger pressesekretær Stephan Ray til Dagens Nyheter.

Han tilføjer desuden, at det i forhold til politiets praksis er usædvanligt, da de normalt gerne informerer medierne om politiet ressuorcebrug.

Ifølge Dagens Nyheter sker det på baggrund af en anmodning fra Migrationsverket, mens beslutningen endelig blev taget internt i politiet. Derfor bliver notater om forbrydelser begået af flygtninge i Sverige hemmeligholdt med koden '291'.

Landet har indtil videre modtaget omkring 157.800 asylansøgere, men ingen oplysninger vedrørende denne gruppe bliver frigivet til medierne.

Se også: Mørkelagt af svensk politi: Massevis af piger udsat for overgreb på festival

Se også: Dreng sigtes for overgreb på 14-årige ved svensk festival

Bekymring internt
Flere personer internt i politiet har anonymt over for Dagens Nyheter udtrykt undring den strenge mørklægning.

- Vi er nødt til at adlyde en beslutning, som vi ikke forstår, siger en person med 30 års erfaring i politiet, mens en anden mener, at politiet bør reportere om det faktuelle.

Kilder i politiet kalder det desuden for en 'alarmerende mørklægning'.

Svensk politi har i 2015 brugt enorme ressourcer på modtagelsen af asylansøgere i landet. De sidste par uger har landet desuden indsat ekstra personale til at vogte grænserne, efter Sverige indførte midlertidig grænsekontrol.

Landet er siden sommer blevet ramt af en storm af brandstiftelser, hvor man har sat fremtidige asyl-boliger i brand.

Det svenske politi er kommet i stormvejr efter sag om masseovergreb på ungdomsfestival. (Foto: Expressen/Magnus Wennmann/PR foto/Polfoto) 112 - 11. jan. 2016 - kl. 07:21 Svensk politichef: Vi kunne have forhindret masse-overgreb

(Foto: PR-foto) 112 - 11. jan. 2016 - kl. 12:15 Svensk kvinde oplevede masseovergreb: 'De tog på os overalt'

Overgreb på festival
Det er ikke første gang, at Dagens Nyheter har gravet oplysninger frem, om svensk politis hemmeligholdelse af flygtningekriminalitet. Efter nytår eksploderede nyheden om, at der i flere år var blevet begået overgreb og seksuelle krænkelser på den store ungdomsfestival 'We are Sthlm' i Stockholm - uden at nogen af oplysningerne var kommet frem til medierne.

I et internt notat fra en festival skriver politiet, at der var relativt mange anmeldelser om chikane og seksuelle overgreb fra piger i forhold til hvor mange mennesker, der var til stede. Men det blev holdt skjult.

'Der har været relativt få forbrydelser og anholdelser, tager man antallet af festivaldeltagere i betragtning', stod der i stedet i den officielle rapport.

Gerningsmændene skulle ifølge politirapporterne være unge afghanske flygtninge-mænd.

For otte dage siden blev en 15-årig dreng så anholdt og sigtet for seksuelt overgreb og vold mod to 14-årige piger på festivalen.