Svensk politi i rørende Lisa-brev: Sverige er standset

Det svenske politi har lagt et rørende opslag om Lisa-sagen op sin Facebook-side

Hele Sverige er berørt af den tragiske sag. (Foto: Rumle Skafte)
Hele Sverige er berørt af den tragiske sag. (Foto: Rumle Skafte)

Sverige er i sorg ovenpå Lisa-sagen, der har rystet hele landet.

Det står stadig ikke klart for offentligheden, hvad der egentlig er sket i forbindelse med drabet af 17-årige Lisa Holm.

Svensk politi har ikke villet afsløre meget overfor pressen i dagene efter fundet, og men det har hele tiden stået klart, at også myndighederne er dybt berørte af den tragiske sag.

Det er i laden i baggrunden, at politiet har gravet størstedelen af jorden op. (Foto: Rumle Skafte) 112 - 14. jun. 2015 - kl. 13:23 Lisa-sagen: Politiet graver lade op

Rørende Facebook-brev

Søndag eftermiddag, mens teknikerne stadig er i gang med et større undersøgelsesarbejde på den store grund, hvor Lisa Holms lig blev fundet, sætter svensk politi ord på, hvordan forløbet har været.

Det gør de i et særdeles rørende Facebook-opslag, som i skrivende stund er blevet liket af næsten 45.000 svenskere og delt mere end 10.000 gange.

Herunder kan du læse en oversat version af den flotte besked fra politiet:

Politiets Facebook-opslag

Lisa

En stor, muskuløs mand, hvis ryg der står politi på, sidder og ryster og græder bag et haveskur. En bleg tekniker stirrer tomt ud i den blå luft, og en hundefører har boret sit ansigt ind i hundens pels. Stedet er Kinnekulle (området ved Blomberg, red.) og for et øjeblik siden, kom nyheden om Lisa.

At udtrykke sin sorg til Lisas nære og kære føles så underligt i denne sammenhæng. Man ønsker, at man kunne gøre noget mere. For nogle år siden mødte jeg en person, som havde mistet sin kone. Han fortalte mig dengang, at det var så utroligt tungt at komme ud den første tid. Grunden var, at han havde svært ved at se, hvordan menneskers liv bare fortsatte, som om intet var hændt. Han kunne ligesom ikke forstå, at hele verden ikke blev i hans sorg.

Men i Lisas tilfælde er hele Sverige virkelig standset. Alle er berørt og lamslået af denne hændelse. Denne forfærdelige handling, som ingen af os vil glemme. På bussen, på torvet, hos frisøren - overalt har man talt om Lisa. Alles ønsker og bønner har handlet om, at hun blev fundet i live. Det gjorde hun ikke, hvilket er dybt beklageligt.

Men et eller andet sted i al denne sorg findes noget varmt. Alt dette engagement, som har vist sig. Alle tusindvis af frivillige, som har ledt på stedet og bekymret sig. Alle de, som på forskellig vis har tilbudt deres hjælp i vores søgen. Aldrig nogensinde har vi oplevet noget lignende, og vi ønsker at rette en varm tak til dem alle.

I går blev der flaget på halvt på politigården, og i nat lyste det smukt med lys på Hertug Johans Torv i Skövde. Samtidig fortsætter vi vores omfattende undersøgelser for at få klarhed over, hvad der egentlig er sket.


Alle vores tanker går naturligvis til Lisas nære og kære, og vi vil gerne appellere medierne om at udvise respekt over for familien og lade dem sørge i fred.

/Sara

LISAEn stor vältränad man vars rygg det står Polis på sitter och skakar och gråter bakom ett uthus. En vitblek...

Posted by Polisen Östra Skaraborg on 14. juni 2015

Politiets teknikere er søndag stadig i gang med et massivt undersøgelsesarbejde i Blomberg-området, hvor man blandt andet har koncentreret sig om et udhus og en udgravning i en lade, hvor Lisa Holms handske blev fundet tirsdag.

På caféen, hvor Lisa arbejdede, er medarbejderne i sorg efter fundet lørdag. Se interview med ejeren af caféen her.

Lørdag holdt det svenske politi pressemøde. Her fortælle politichef Helena Trolläng om anholdelserne og om sagen generelt.

1 af 3 Hele Sverige er berørt af den tragiske sag. (Foto: Rumle Skafte)
2 af 3 (Foto: Polisen Östra Skaraborg, Facebook)
3 af 3 Hele Sverige er berørt af den tragiske sag. (Foto: Rumle Skafte)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere