Svensk politiker anholdt med kokain i snus-dåsen

Den socialdemokratiske kommunalpolitiker blev anholdt for fuldskab - han har nu forladt alle sine politiske hverv  

Det var i sådan en typisk svensk snus-dåse, at politikeren havde en lille pose kokain.(Foto: PR Foto)
Det var i sådan en typisk svensk snus-dåse, at politikeren havde en lille pose kokain.(Foto: PR Foto)

En socialdemokratisk kommunalpolitiker fra en kommune i det vestlige Sverige har nu forladt alle sine politiske hverv. Et valg han nu har truffet et par måneder efter, at han på Midsommer-natten blev anholdt for fuldskab på en større campingplads på den svenske vestkyst.

I forbindelse med anholdelsen for fuldskab, fandt det svenske politi også kokain i den svenske politikers snus-dåse.

Det skriver flere medier heriblandt den svenske avis Expressen

Da politiet visiterede den berusede svenske politiker kl. ca. 03.30 på Midsommer-natten fandt de en lille pose med noget hvidt pulver, der lå gemt i hans snus-dåse. Da politiet spurgte ham, hvad det var, indrømmede politikeren, at det var kokain.

Den socialdemokratiske politiker har erkendt forbrydelsen, men han har forklaret, at han opbevarede kokainen for en ven. Ifølge politiet havde politikeren 0.14 gram kokain i snus-dåsen.

- Det var midsommer, og det hele blev lidt for meget. Som menneske kan man jo fejle, har politikeren tidligere forklaret.

Politikeren havde adskillige hverv i kommunen heriblandt i social-nævnet, der blandt andet har ansvar for alkohol-tilsynet.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere