Svensk shoppingcenter evakueret efter fund af mistænkelig genstand

Et shoppingcenter i Stockholm er blevet evakueret, efter politiet har fundet en mistænkelig genstand

Få seneste nyt fra Stockholm her (TV: Aftonbladet)

Svensk politi har tirsdag eftermiddag evakueret et shoppingcenter på Hamngatan i Stockholm efter fund af en mistænkelig genstand og bekymring for, hvad politiet kalder 'en farlig situation'.

Det skriver Aftonbladet.

Ifølge mediets oplysninger er der tale om en håndgranat, som en mand har bragt med ind i centeret.

- Vi har fundet en genstand, der muligvis er farlig. Vi har sikret den, og genstanden skal nu undersøges af teknikere. Vi arbejder lige nu på at finde ud af, hvad det er for en genstand, siger Towe Hägg, der er pressetalsmand for politiet i Stockholm.

Politiet blev klokken 13.36 alarmeret om en mistænkelig genstand i shoppingcenteret, som ligger i det centrale Stockholm.

De ankom hurtigt til stedet og er nu i gang med evakuering.

Samtidig er bomberyddere blevet tilkaldt til centeret.

Ifølge Aftonbladet er to mænd blevet anholdt grundet mistanke om ulovlig håndtering af sprængstoffer.

Godt en times efter anmeldelsen løb ind, er centeret åbnet igen.

Klokken 15 er politiet færdig med indsatsen på stedet, og teknikerne har taget genstanden med til videre undersøgelse.

Der er endnu ingen oplysninger fra myndighederne om, hvilken genstand der er tale om.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere