Svensk skuespiller anholdt i USA for sex med mindreårig

En svensk skuespiller er blevet anholdt i USA. Han er mistænkt for sex med en pige, der er under 16 år

Sådan hedder det sig i svenske medier, hvor historien kører stort. Video: Aftonbladet

En svensk skuespiller, der er omkring 40 år, er blevet anholdt i USA mistænkt for at have haft sex med en pige, der er under 16 år.

Det skriver den svenske avis Expressen.

Af dokumenter fra amerikansk politi fremgår det, at han var taget til USA for at mødes med pigen.

Det var en urolig medborger, der tog kontakt til politiet og fortalte, at der var en ung pige og en ældre mand, der lod til at være intime med hinanden, og at de to boede på et hotelværelse sammen.

Politiet kom til stedet og fandt den svenske skuespiller og den unge pige. Da manden blev afhørt indrømmede han, at han havde haft seksuel omgang med den unge pige, der er mindreårig i USA, fordi hun er under 16 år.

Vidste det var ulovligt
- Den mistænkte siger, at han ved, at det er ulovligt i USA at ses med NN (pigen, red.), for han undersøgte det, inden han kom. Men han elsker NN, så han bestemte sig for at tage chancen, lyder det i dokumentet ifølge Expressen.

I dokumenterne står også, at de to begyndte at skrive sammen på det sociale medie Instagram, og at de har haft video- og chatsamtaler med hinanden.

Pigen har også fortalt politiet, at hun har haft sex med den svenske skuespiller.

Den svenske skuespiller siger også, at han har rejst til USA to gange for at se pigen.

Dømmes den svenske skuespiller, risikerer han op til 15 års fængsel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere