Svensker fængslet for angreb på Skattestyrelsen

En 22-årig svensk statsborger, som er sigtet for en eksplosion ved Skattestyrelsen i København, er blevet varetægtsfængslet i 27 dage ved Københavns Byret

Ën 22-årig svensk mand er blevet varetægtsfængslet i 27 dage. Han er sigtet for en eksplosion ved Skattestyrelsen i København. Foto: Kenneth Meyer
Ën 22-årig svensk mand er blevet varetægtsfængslet i 27 dage. Han er sigtet for en eksplosion ved Skattestyrelsen i København. Foto: Kenneth Meyer

En 22-årig svensk statsborger, som er sigtet for en eksplosion ved Skattestyrelsen i København, er blevet varetægtsfængslet i 27 dage.

Det har Københavns Byret besluttet, efter at han er blevet fremstillet i grundlovsforhør onsdag eftermiddag. Selv nægter han sig skyldig.

Det er politiets overbevisning, at den 22-årige sammen med mindst en anden mand kørte over Øresundsbroen i en hvid Citroën Berlingo 6. august.

Med sig havde de ifølge politiet en bombe, som de om aftenen placerede og satte ved Skattestyrelsen på Østerbro i København. 

Den 22-årige har været fængslet i Sverige siden 13. august, men er onsdag blevet sendt over Øresund til danske myndigheder. 

Onsdag eftermiddag har han forklaret sig i retten, men da dørene til retssalen blev lukket, har offentligheden ikke hørt, hvad der blev sagt.

Ud over den 22-årige er også en anden ung svensk statsborger på 23 år sigtet i sagen. Han er fortsat på fri fod og internationalt efterlyst.

Det er fortsat uvist, hvad motivet bag forbrydelsen er. En person kom lettere til skade, da eksplosionen raserede Skattestyrelsens bygning.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere