Sverige: Betjent blev millionær på at sælge kvinder

Politiet estimerer, at betjenten har tjent omkring 1,6 millioner svenske kroner

Politiet ransagede betjentes formodede bordel. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonbladet
Politiet ransagede betjentes formodede bordel. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonbladet

En svensk politimand og hans kone er mistænkt for at have kørt en massagestue som et bordel.

Det skriver Aftonbladet.

Kvinderne på bordellet har forbindelse til Thailand, og der er ifølge det svenske medie blevet indtjent mere end 1,6 millioner svenske kroner på bordellet. Beløbet svarer til 1,1 millioner danske kroner.

Da politiet slog til mod bordellet i Stockholm, havde de overvåget adressen over en længere periode.

Christian Fröden, leder af politiets afdeling for menneskesmugling, siger følgende om sagen.

- De har lavet en betragtelig profit på andre mennesker.

- De har lavet en betragtelig profit på andre mennesker. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonblad
- De har lavet en betragtelig profit på andre mennesker. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonblad
 

Skal afhøres
Chefanklager i sagen Per Nichols ønsker ifølge Aftonbladet ikke at fortælle præcist, hvilken rolle som betjenten og konen har spillet.

- Lige nu ønsker vi at afhøre de mistænkte, men også folk omkring sagen for at se, hvordan vi kan bygge sagen op. Til sidst vil det forhåbentligt føre til en retsforfølgelse. Derfor kan jeg ikke sige mere lige nu.

Ifølge retsdokumenterne, som Aftonbladet er i besiddelse af, er parret blevet millionærer på at udnytte kvinders seksuelle ydelser.

De 1,6 millioner kroner er et estimat, som politiet har lavet efter fund af noter på gerningsstedet.

Nichols kan endnu ikke svare på, om nogle af bordellets kunder risikerer at blive retsforfulgt.

Politimanden og hans kone vil være i politiets varetægt de næste 14 dage, mens efterforskningen fortsættes.

Flere genstande blev konfiskeret fra bordellet. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonbladet
Flere genstande blev konfiskeret fra bordellet. Foto: Ritzau Scanpix/2512 JERREVÅNG STEFAN/Aftonbladet