Sverige: Ny brand i asylcenter i nat

Antallet af påsatte brande på svenske asylcentre stiger hele tiden

Se video fra en tidligere brand på et svensk asylcenter
Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

En brand har natten til torsdag raseret et planlagt asylcenter ved Perstorp øst for Helsingborg i Sverige. Det oplyser Skåne Politi på sin Twitter-profil.

Der var ingen mennesker i bygningen, som tidligere husede et plejehjem. Ejendommen stod tom, mens den blev gjort klar til at modtage asylansøgere i nær fremtid.

Politiet mener, at der er tale om en påsat brand.

- Vi har en formodning om, at den er påsat. Men det er den umiddelbare mistanke, og det kan ændre sig efter de tekniske undersøgelser, oplyser vagtchef Mikael Lindh til nyhedsbureauet TT.

Branden, der blev anmeldt klokken 2.42, meldes ved 4-tiden under kontrol, skriver Skånske Dagbladet.

De syriske flygtninge Meqdad Ahmad (tv), Mustafa Kalave og Mustafa Mekdad (th) frygter at dø i en mordbrand, men de tror ikke, at brandene i svenske asylcentre vil afskrække andre flygtninge fra at tage til Sverige. Foto: Rasmus Flindt Pedersen. Flugt - 20. okt. 2015 - kl. 21:53 Dødsangst hinsidan: Vi frygter at blive myrdet i nat

Det er femte gang på en uge, at et asylcenter bryder i brand. Politiet har ved alle episoder arbejdet ud fra, at der er tale om påsatte brande.

Tirsdag morgen stod et hjem for asylansøgere i Munkedal nord for Göteborg i flammer.

Og natten til lørdag blev der ifølge svensk politi sat ild til en nedlagt skole uden for Ljungby, der ifølge planen skulle huse asylansøgere.

En villa i Munkedal nord for Göteborg stod tirsdag morgen i flammer. Villaen har huset flygtninge. Da politi og redningsmandskab nåede kom frem til brandstedet, var villaen helt overtændt. (Foto: Robert Betzehag) Samfund - 20. okt. 2015 - kl. 16:32 Ekspert: Tosser bag brand-attentater, men følelser i kog

Ifølge Göteborgs-Posten har der alene i år været ild i 15 asylcentre i Sverige. Politiet mener, at brandene er påsat af personer med tilknytning til højreekstreme, fremmedfjendtlige miljøer.

Men det er ikke kun i Sverige, at der sættes ild til asylcentre.

Tyske asyl- og flygtningecentre bliver med jævne mellemrum udsat for hærværk og brand, og forleden blev der sat ild til et asylcenter i Slovenien.

Se også: En halv million flygtninge har nået Grækenland i år Flugt - 21. okt. 2015 - kl. 15:32 Kom med til Tysklands grimmeste fødselsdagsfest

Flygtningekrisen i Europa er total. Ifølge FN's flygtningeorgan, UNHCR, har flere end 643.000 mennesker krydset Middelhavet til Europas kyster i 2015.

Heraf er flere end 500.000 mennesker kommet til Grækenland, hvor mange efterfølgende forsøger at komme videre mod nord, hvor især Tyskland og Sverige står højt på listen over ønskede asyllande.

Flygtningene kommer fra Mellemøsten, Afrika og Asien, viser UNHCR's oversigt. Særligt er flygtninge fra Syrien, Irak og Eritrea repræsenteret i statistikken.