Sverige: To kvæstet efter skyderi og eksplosion

Mindst 20 skud affyret i det nordlige Stockholm

To personer er kvæstet, efter meldinger om skudsalver og en eksplosion i Kista i det nordlige Stockholm, Sverige.

Aftonbladet har lagt et videoklip af episoden på sin hjemmeside, hvor der kan høres omkring 20 skud.

- Vi er på stedet og efterforsker, hvad der er sket, siger Lars Byström fra det regionale politi.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 23.58.

- Der er oplysninger om skudafgivelse og en efterfølgende detonation. To personer er kvæstet, siger Lars Byström til den svenske avis.

Ambulancer og et stort antal politi er på stedet. De kvæstede er bragt til hospitalet med ukendte skader.

Klokken 01.37 oplyser politiet i en opdatering på sin hjemmeside, at sagen behandles som drabsforsøg.

- Begge kvæstede personer er bragt til sygehuset. Skaderne er i øjeblikket uklare, skriver politiet og tilføjer, at man efterlyser en eller flere gerningsmænd.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen