Svindler slog til: Frederik fik stjålet båd til 50.000 kroner

Frederik Sørensen blev narret af to svindlere, som brugte falsk ID til at leje hans båd

Henrik og Frederik Sørensen fik stjålet deres båd. Foto: Privatfoto
Henrik og Frederik Sørensen fik stjålet deres båd. Foto: Privatfoto

To svindlere valgte at besøge Copenhagen Boat Rent, hvilket resulterede i, at Frederik Sørensen og Brian Sørensen fik stjålet en af deres både.

Frederik Sørensen husker tydeligt de to helt normalt udseende mænd, som tirsdag kom forbi for at leje en båd til at sejle rundt i Københavns Havn. De to mænd afleverede et kørekort i depositum og skrev deres kontaktoplysninger på en formular, hvorefter de sejlede ud i båden, som har en værdi af omkring 50.000 kroner. De har dog ikke set både siden.

- Vi prøver at ringe til dem, men telefonnummeret virker overhovedet ikke. Vi tager straks ud og leder efter både og ringer til politiet, siger Frederik Sørensen som driver bådudlejningsfirmaet sammen med sin far, Brian Sørensen.

Stjålet kørekort
Københavns Politi bekræfter hændelsen overfor Ekstra Bladet.

- Vi har fået en anmeldelse om en stjålet båd, hvor der er blevet brugt et stjålet kørekort til at ligge som depositum, siger en talsperson.

Han kan dog ikke oplyse, om de to svindlere har brugt kreditkortene i pungen, eller har lavet andre lignende svindelnumre.

Frederik Sørensen håber bare på, at firmaet kan få båden tilbage, da det snart er højsæson for bådudlejning.

- Vi har prøvet mange ting, men det her er jo et reelt bedrag. Jeg har været ude og lede efter båden i havnen, jeg har skrevet på Facebook og til familie og venner, siger han.

Skærm

Hent flere
Hent flere