Sydafrikansk politi til Ekstra Bladet: Hvem er Britta Nielsen?

Den svindelsigtede kvinde er efterlyst af Interpol, men politiet i hendes sydafrikanske hjemby har ikke hørt om danskeren

Ekstra Bladet er taget til Sydafrika for at se nærmere på Britta Nielsens ejendomme. Se nærmere her. Video: Tariq Mikkel Khan

PHALABORWA, SYDAFRIKA (Ekstra Bladet): Det har været kendt i flere dage, at den svindelsigtede Britta Nielsen har et tilhørsforhold til Sydafrika, men selv om hun er efterlyst gennem Interpol, har det lokale politi ikke hørt om den danske kvinde.

Her i Phalaborwa går de lokale myndigheder mere op i at jagte trafiksyndere.

Den 64-årige Birtta Nielsens hus i Sydafrika, som hun købte i 2006. Foto: Tariq Mikkel Khan 112 - 13. okt. 2018 - kl. 07:19 Overraskede naboer: Brittas mand døde på operationsbordet - gjorde han ikke?

Anna Britta Troelsgaard Nielsen er ikke blevet set på sit arbejde siden starten af september. Hun mistænktes for omfattende svindel. Foto. privat 112 - 13. okt. 2018 - kl. 11:55 Mistænkt for millionsvindel: Efterlod sine hunde inden hun forsvandt

Det måtte Ekstra Bladets udsendte sande, da vi i vores lejede Kia Sportage overså et stopskilt og blev stoppet af en betjent.

Ekstra Bladet udnyttede situationen til at høre betjenten, om han havde hørt om og ledte efter Anna Britta Troelsgaard Nielsen.

Det gjorde betjenten ikke.

Ekstra Bladet på den lokale politistation for at høre til den internationale efterlysning af Britta Nielsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Ekstra Bladet på den lokale politistation for at høre til den internationale efterlysning af Britta Nielsen. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Det er hun for gammel til
Heller ikke på den lokale politistation har man hverken hørt eller set billeder af den 64-årige kvinde, der er internationalt efterlyst.

- Har hun et hus? Ring til den Centrale Stations Kommando, lyder svaret fra en af betjentene, mens en telefon med billedet af Anna Britta Troelsgaard Nielsen bliver sendt rundt til kollegaerne på stationen på Sealene Road.

Betjentene på den lokale politistation har aldrig mødt eller hørt om den efterlyste Britta Nielsen, oplyser de, da Ekstra Bladet viser et billede af den svindel-sigtede. Foto: Tariq Mikkel Khan
Betjentene på den lokale politistation har aldrig mødt eller hørt om den efterlyste Britta Nielsen, oplyser de, da Ekstra Bladet viser et billede af den svindel-sigtede. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Et sus går igennem stationen, da Ekstra Bladet oplyser, at 64-årige Britta mistænkes for svindel for mere end 111 millioner kroner.

- Hun er for gammel til at have svindlet for så meget, udbryder en lokal borger i et kæmpe grin, da han ser billedet af danskeren.
Da Ekstra Bladet kontakter Den Centrale Stationskommando, har man heller aldrig hørt om danskeren, der sender stafetten videre til oberst Rakhadani fra det lokale politi.

- Jeg har aldrig hørt om hende, lyder det kortfattede svar fra obersten.

Telefon med billede af Britta Nielsen går rundt på politistationen i Phalaborwa. Foto: Tariq Mikkel Khan
Telefon med billede af Britta Nielsen går rundt på politistationen i Phalaborwa. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Fakta: Den store svindelsag

Over en årrække - fra 2002 til 2018 - lykkedes det tilsyneladende en central medarbejder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, at flytte ikke mindre end 111 millioner kroner fra styrelsens kasser til sine egne lommer.

Den 64-årig kvinde er internationalt efterlyst.

Sagen blev offentlig kendt tirsdag i sidste uge, og efterfølgende er der kommet en række oplysninger frem og sagen:

* Britta Nielsen har vært ansat i Socialstyrelsen siden 1977. Frem til 26. september 2018 fungerede hun som afdelingsleder.

* Hun har modtaget dronningens fortjenstmedalje i sølv for sit mangeårige arbejde i styrelsen.

* Hun har en villa i Hvidovre ved København.

* Politianmeldt 25. september 2018 - mistænkt for groft underslæb.

* En intern undersøgelse peger foreløbig på, at kvinden har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til egne konti. Ekstra Bladet har afsløret, at Britta Nielsen har brugt en konto i Dansk Bank til svindlen.

* Svindlen skulle være foregået fra 2002 til 2018, og de stjålne penge skulle være fordelt over 274 udbetalinger.

* Britta Nielsen var såkaldt superbruger af Socialstyrelsens it-systemer.

* I styrelsen har hun blandt andet været ansvarlig for satspuljen, der er penge øremærket særligt udsatte grupper i samfundet.

* Ekstra Bladet har afsløret, at svindlen foregik ved, at Britta Nielsen udnyttede sin adgang som superbruger til Socialstyrelsens tilskudsadministrations it-systemer til at indsætte sine egne kontonumre i forbindelse med anvisning af tilskudsmidler.

* Hun er formentlig på fri fod i udlandet og er derfor efterlyst internationalt.

* Britta Nielsen er blevet varetægtsfængslet in absentia - altså uden at være til stede - efter et retsmøde for dobbeltlukkede døre.

* Britta Nielsens advokat, Nima Nabipour, fortæller til Ritzau, at han er i kontakt med Britta Nielsen. Men han vil ikke røbe, hvordan hun forholder sig til sagen.

* Hun vil dog betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning, oplyser advokaten ifølge et dombogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

* Til Britta Nielsens adresse har der været knyttet et stutteri og en genbrugsforretning. Virksomhederne blev stiftet i 2006 og ophørte i 2016.

* Sø -og Handelsrettens skifteret har 4. oktober 2018 taget Britta Nielsen under konkursbehandling, da hun er blevet erklæret personlig konkurs.

* Herefter har en kurator beslaglagt en ejendom i Danmark, en ødegård i Sverige og ’et lille’ indestående i et dansk pengeinstitut.

* Britta Nielsens datter ejer to virksomheder i henholdsvis Holland og Tyskland. Virksomhederne har at gøre med køb og salg af heste.

* Ekstra Bladet har afsløret, at Britta Nielsen har investeret millioner af kroner i safariejendomme og jordbesiddelse i Sydafrika med sin søn. De har desuden købt to firehjulstrækkere i Sydafrika og en i Danmark. derudover har Britta Nielsen købt diamanter og dyre guldsmykker i landet.

* Ekstra Bladet har erfaret fra centrale kilder, at Britta Nielsen forklarede til sine omgivelser, at hendes afdøde mand kom fra en velhavende pakistansk familie – og at hun spenderede de arvede penge. 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere