Sygeplejer får livstidsdom for drab på 85 patienter

Landsretten i tyske Oldenburg idømmer sygeplejeren Niels Högel til fængsel på livstid for drab på 85 patienter, skriver dpa.

I Tyskland er det tilladt at tage billeder under en retssag, hvilket er årsagen til, at Niels Högel konstant gemmer sig bag en blå mappe. Foto: Julian Stratenschulte/Ritzau Scanpix
I Tyskland er det tilladt at tage billeder under en retssag, hvilket er årsagen til, at Niels Högel konstant gemmer sig bag en blå mappe. Foto: Julian Stratenschulte/Ritzau Scanpix

Landsretten i tyske Oldenburg idømmer sygeplejeren Niels Högel til fængsel på livstid for drab på 85 patienter.

Högel slog patienterne ihjel i periode fra 2000 til 2005 på klinikken Oldenburg und Delmenhorst.

Han sørgede for, at nogle patienter fik hjertestop, fordi det han holdt af følelsen at genoplive folk, fremgik det under retssagen.

De 85 patienter døde, efter at Högel havde indsprøjtet et dødeligt stof i dem.

Högel var tiltalt for drab på 100 patienter. Det fremgår ikke umiddelbart, hvorfor han kun blev fundet skyldig i drab på 85, skriver AP.

Oldenburg ligger i det nordvestlige Tyskland tæt på Bremen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere