Sygeplejerske: Beskyldninger bliver værre og værre

30-årig sygeplejerske fortsat bag tremmer for drab på sygehus

Anklager Jeanette W. Andersen lagde blandet andet vægt på kollegaerne til sygeplejerskens udsagn.

Genlæs alle detaljer og forklaringer fra LIVE-rapporteringen i formiddag i boksen under artikel-teksten:

- Jeg er blevet beskyldt for noget, jeg ikke har gjort. I fem og en halv måned har jeg hørt på beskyldninger, som bliver værre og værre. Jeg har ingen kontakt til min familie, som lider meget under det. Herunder min 7-årige datter.

Sådan lød det fra en alvorlig og flere gange snøftende 30-årig sygeplejerske kort inden, hun her til middag blev varetægtsfængslet i yderlige fire uger for drab begået på sygehuset i Nykøbing Falster.

Kvinden blev oprindeligt sigtet for tre drab og et drabsforsøg - nu er hun også sigtet for et fjerde drab.

I formiddag kørte retten for første gang under sagen et retsmøde for åbne døre.

Det nye drab, som kvinden nu er blevet fængslet for, blev ifølge sigtelsen begået på en patient tilbage i marts 2012. Det var altså tre år inden de drab, som kvinden blev anholdt og sigtet for 1. marts år.

Den lille kvinde med langt mørkt hår var under retsmødet dybt påvirket af sigtelserne og af hele sagen. Hun nægter sig skyldig i alle anklager, og hendes forsvarer har kæret fængslingen til landsretten. Han mener, at efterforskningen af dødsfald på sygehuset har kørt alt for ensporet og under retsmødet gav han udtryk for, at der havde været en del fnidder på sygehuset blandt kolleger.

En oversygeplejerske har under afhøringer hos politiet kalædt sygeplejersken for fagligt dygtig, men fortalte også om en del grupperinger blandt personalet, som betød at nogen blev holdt udenfor.

Under formiddagens retsmøde læste anklageren højt af politirapporter med vidneafhøringer af folk på hospitalet. Ikke mindst kolleger til sygeplejersken.

Her kom det blandt andet frem, at den oprindelige anholdelse af kvinden i foråret skete på baggrund af en anmeldelse fra en læge, hvis kæreste havde været på vagt med sygeplejersken en nat, hvor tre patienter døde.

En ansat sosu-assistent har under en afhøring hos politiet blandt andet sagt:

- Der skete altid noget mærkeligt, når hun var på vagt.

En af de personer, politiet mener blev dræbt, blev begravet her i Hunseby Kirke den 13. marts. (Foto: Per Rasmussen) 112 - 11. aug. 2015 - kl. 08:45 LIVE: Drabssigtet sygeplejerske: Her er detaljer fra retsmødet i dag