Sygeplejerske tiltalt: Sjusk kostede 76-årig livet

En brækket hofte kom til at koste en 76-årige kvinde livet på Bispebjerg Hospital. Nu er en sygeplejerske tiltalt for uagtsomt manddrab

En 76-årig kvinde døde på Bispebjerg Hospital, da hun fik sprøjtet lokalbedøvelse direkte ind i en blodåre. En sygeplejerske er nu tiltalt for uagtsomt manddrab. (Foto: Rumle Skafte)
En 76-årig kvinde døde på Bispebjerg Hospital, da hun fik sprøjtet lokalbedøvelse direkte ind i en blodåre. En sygeplejerske er nu tiltalt for uagtsomt manddrab. (Foto: Rumle Skafte)

En brækket hofte kom til at koste en 76-årig kvinde livet på Bispebjerg Hospital i København, da en sygeplejerske angiveligt ved en fejl kom til at give patienten et lokalt-bedøvende middel direkte ind i en blodåre, hvilket endte med at koste den ældre dame livet.

Nu er sygeplejersken tiltalt for uagtsomt manddrab og overtrædelse af autorisationslovens § 75 stk. 1 om grovere forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed som sygeplejerske.

Tragedien skete for to år siden, den 25. juli 2013, da kvinden blev indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor hun skulle opereres.

Se også: Jørgen fik dødssprøjte: Børnene er tilfredse med dommen

Hun havde stærke smerter, og skulle have et smertestillende middel. Ifølge tiltalen gav sygeplejersken hende bedøvelsesmidlet Bupivacain direkte ind i en blodåre.

Men Bupivacain er et bedøvelsesmiddel, der bruges til lokalbedøvelse som blokader og rygmarvsbedøvelse. Væsken må ikke gives intravenøst, og dermed har sygeplejersken - ifølge tiltalen - sjusket groft.

Se også: Sosu'er slipper for ankesag om fejlmedicinering

Det var Bispebjerg Hospital, som efter dødsfaldet anmeldte sagen til politiet, og Sundhedsstyrelsen har haft den lægefaglige vurdering af sagen og bedt politiet om at rejse tiltalen.

Se seneste opdatering ovenover.