Syriske mænd får fire års fængsel for flygtningedrengs død

De to får fire års fængsel for, at treårige Aylan Kurdi, der senere skyllede op på en strand i Tyrkiet, døde

Billedet af Aylan Kurdi liggende død på en tyrkisk strand gik sidste år verden rundt og blev på mange måder et symbol på flygtningesituationen i 2015. (Foto: AP)
Billedet af Aylan Kurdi liggende død på en tyrkisk strand gik sidste år verden rundt og blev på mange måder et symbol på flygtningesituationen i 2015. (Foto: AP)

En tyrkisk domstol har fredag idømt to syriske menneskesmuglere hver fire års fængsel for at have forårsaget den treårige syriske flygtningedreng Aylan Kurdis død samt for at være skyld i fire andre personers død. Det rapporterer BBC.

Billedet af Aylan Kurdi liggende død på en tyrkisk strand gik sidste år verden rundt og blev på mange måder et symbol på flygtningesituationen i 2015.

Den lille dreng druknede i september sidste år under et forsøg på at nå til den græske ø Kos. Hans krop skyllede efterfølgende op på stranden i Tyrkiet.

Aylans femårige bror, Galib, og hans mor, Rihan, druknede også, da deres båd kæntrede. Faderen, Abdullah, overlevede og bor nu i Irak.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere