Systematisk racisme: Ferguson Politi gik bevidst efter de 'unormale'

Sorte anholdt for at gå mærkeligt, at sidde uden sele i en parkeret bil, og Obama blev kaldt 'chimpanse'. Se de groteske sager her…

Ferguson Politi får mere end skarp kritik i undersøgelsen, der taler om systematisk og bevidst racisme. 
(Foto: Jonas Vandall)
Ferguson Politi får mere end skarp kritik i undersøgelsen, der taler om systematisk og bevidst racisme. (Foto: Jonas Vandall)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): En borger fik bøde for ikke at bruge sele i en parkeret bil, og politihunde bed kun sorte indbyggere. Retten gik bevidst efter de 'unormale' borgere i Ferguson for at ’tjene ind’ til byens finanser, og præsident Barack Obama blev kaldt en ’chimpanse’.

Det er blot nogle af de konklusioner en 102 sider netop offentliggjort rapport fra det amerikanske Justitsministerium afslører om politiet i Ferguson – byen der kom på verdenskortet pga. massedemonstrationer mod racistisk politivold efter drabet på Michael Brown.

- Dybt foruroligende. Dybt alarmerende. Grotesk syn på andre mennesker. Yderst betændt miljø. Udelukkende af racistiske årsager, var nogle af de skarpe vendinger justitsminister Eric Holder lod falde under en over 20 minutter lang enetale om rapportens konklusioner på et pressemøde onsdag.

Et betændt miljø
Her fremhævende han systematiske grundlovsbrud og bevidst racediskrimination som del af en syg kultur, der skulle stoppes. Hvor sorte bliver stoppet uden lovlig grund, bliver anholdt for 'måden de går på', for at filme politiet eller for at svare politifolkene imod. FPD (Ferguson Police Department) gjorde ikke kun overdreven brug af strømpistoler og undersøgte sine egne lovbrud men også retten udviste racisme og uretmæssige arrestordre - for at tjene ind til kommunekassen.

Onsdag aften blev en politimand fyret og 2 øjeblikkeligt sendt på orlov fra politi staben i Ferguson. En af dem stod bag racistiske e-mails om præsident Obama og hans hustru Michelle.

Se også: Han skød Michael Brown - nu går han fri

Vi har samlet et udpluk af de mest groteske konklusioner og eksempler på anholdelser og magtovergreb fra rapporten her:

”En 32-årig afrikansk-amerikansk mand sidder i sin parkerede bil og puster ud efter en basketball-kamp ved en park. En betjent parkerer bag ham og spærrer ham vejen. Uden årsag bliver han anklaget for at være pædofil, fordi der er børn på pladsen. Manden beordres ud af bilen, og kropsvisiteres for våben uden grund. Bilen bliver undersøgt. Da manden protesterer og påkalder sig sine grundlovsmæssige rettigheder, bliver han anholdt, og betjenten holder en pistol mod hans hoved. Manden bliver sigtet for 8 overtrædelser. En af dem for at forfalske sit navn, fordi han sagde ’Mike’ og ikke ’Michael’. Manden mistede sit arbejde på grund af sigtelserne.”

Dobbelt så mange sorte end hvide bliver holdt ind til siden og undersøgt.

”En video viser, hvordan en betjent trækker sin pistol, hviler den på en mur, og holder den rettet mod to mænd – to medarbejdere, der går ud med skraldet fra forretningen, de arbejder i. Medarbejderne spørger, om de skal tage deres jakker af, så han kan se deres arbejdsuniform.
Betjenten hævder, han godt vidste, de var medarbejdere, og hvis han ikke havde vidste det ’havde jeg lagt jer i jorden”.

FPD's ledere går mere op i antallet af sigtelser og anholdelser end i ,om de er lovlige eller fremmer den offentlige sikkerhed.

”Politiet skal anholde en mand i en lejlighed. Foran bygningen opdager de en sort mand i parkeret bil. Uden grund bliver han anholdt, lagt i håndjern og sat på bagsædet af patruljevognen. Registret afslører intet. Til gengæld viser det sig, at han er vicevært i ejendommen og skal hjælpe politiet med at lukke dem ind til den person, de skal anholde. På mandens senere klage, omtalte en leder tilbageholdelsen som ’ingenting’ og understregede, at der var aircondition i bilen.”

Samfund - 12. feb. 2015 - kl. 13:15 Nyt politi-drab i USA: Her er de værste sager  

95 % af dem, der sigtes for ’måden de går på’, er sorte.

”I oktober 2012 stopper betjente en afrikansk-amerikansk mand. De hævder, hans baglygte er i stykker. Bilisten havde netop repareret lygten og vidste, det var løgn. ’Lad os se, hvor mange bøder du kan få’, sagde en betjent, mens den anden holdt sin strømpistol frem. Manden fik en bøde for den ’ødelagte lampe’ og nægtede at lade ham vise, at lygten virkede. ’Du skal slet ikke gå ud af bilen før du kommer hjem’, advarede betjenten. Manden var så ophidset over den racistiske behandling, at han samme aften tog til politistationen for at vise, at hans lygter virkede.”

Myndighedspersoner og borgere omtalte konsekvent sorte borgere som ’unormale’ mennesker.

En sort mand sidder ved et busstoppested tæt på Canfield Drive (det sted, hvor Michael Brown i øvrigt blev skudt, red.). En FPD patruljebil kører pludselig op foran ham og en betjent ruller vinduet ned: 
Betjent: Buspassager. Buspassager. Kom herover.
Mand: Mig?
Betjent: ’Get the fuck over here. Ja, dig.
Mand: Hvorfor? Hvad har jeg gjort?
Betjent: Giv mig dit ID.
Mand: Hvorfor?
Betjent: Stop med at spille smart og giv mig dit ID.
Betjenten tjekker manden i registret og finder ingenting og siger så:’Get the hell out of my face’.

I sager, hvor de mistænkte er hvide, benytter  FPD typisk en anden mere afvejet fremfærd.

Se også: Ny Ferguson-sag? Politiet dræber 16-årig pige  

”I 2012 stoppes en 20-årig sort mand for at danse på midten af en gade. Betjenten får hans ID og kører ham gennem registret uden at finde noget på ham. Manden kunne gå igen men svarede igen med bandeord. Betjenten advarede ham mod det ubehøvlede sprogbrug. Manden fortsatte og blev anholdt for ’hans måde at gå på gaden på’.”

Adskillige ledere skulle undersøge deres egen opførsel.

”I juni 2014 lader et sort forældrepar deres små børn tisse i en park ved siden af deres parkerede bil. En betjent truer dem med en bøde for at lade ’børnene blotte sig selv’ og tjekker faderen i registret. Moderen spørger, om det er nødvendigt at tilbageholde manden foran børnene, hvortil betjenten henvender sig til manden og siger: ”Du skal i fængsel, fordi din kone bliver ved med at plapre.”
Kvinden filmer herefter betjenten på telefonen, betjenten bliver sur og advarer hende mod at filme, før han kører væk med manden under sigtelse for ’forsømmelse af børnene’. Konen følger efter i bil og filmer fortsat. Betjenten stopper derfor og anholder hende for en trafikforseelse. Faderen beder om forladelse. Betjenten siger: Ingen forladelse her, siden hun blev ved at filme. Ingen filmer mig.” Han tager telefonen. Da de får den retur efter en tur i retten, er filmen slettet.”

I alle sager, hvor en politihund bed, var offeret sort.

Se også: Sort teenager dræbt af politiet nær Ferguson  

”I januar 2013 bliver en afrikansk-amerikansk mand stoppet, fordi han har talt med en mand i en lastbil. Uden grund bliver han tilbageholdt. Men da han nægter at svare på spørgsmål og godkende, at han bliver visiteret, trues han med strømpistolen. En video viser, at manden ikke udviser truende adfærd men blot lægger armene over kors og nægter. Så bruger betjenten strømpistolen i fem sekunder, og manden falder til jorden. Herefter bruger han igen strømpistolen. I rapporten skriver han, at manden forsøgte at rejse sig, hvilket videoen afslører er løgn. Videoen viser også, at betjenten brugte strømpistolen 20 sekunder længere, end han reelt rapporterede. Manden blev sigtet for at modsætte sig anholdelse.”

Politihunde bliver brugt til at afstraffe - ikke til at undgå en trussel

Den racistiske kultur afsløres også i e-mails – fra både retssystemet og blandt politifolk, og omfatter både race og religion:

… I en mail står der, at præsident Barack Obama ikke vil være præsident ret længe, for ”hvilken sort mand formår at have et arbejde i fire år". I en anden mail omtales præsidenten som ’chimpanse’.

… I en e-mail fra 2011 viste et foto af en gruppe dansende kvinder med bar overkrop i Afrika. Titlen lød: ”Michelle Obamas High School Reunion”.  

FPD betragter sorte borgere som mindre værd, som en  indkomstkilde og grundlæggende som kriminelle.

USA - fra den ene yderlighed til den anden. Ekstra Bladets korrespondent tager dig herunder på rundtur i en nation, hvor ekstremerne er store. Mildt sagt. (Foto: AP) Plus Ekstremernes land: Der er to forskellige Amerika

… En e-mail gør grin med sorte ud fra stereotypen om, at de får mange børn og udnytter systemet for at få penge. En anden omtaler en sort kvinde fra New Orleans, der skulle have en abort, for en såkaldt ’crimestopper’ – underforstået at sorte bliver født kriminelle.

… I en e-mail fra 2011 sammenlignede man sorte med hunde, fordi”de har forskellig farve, er arbejdsløse, dovne, ude af stand til at tale engelsk og de ved aldrig, hvem deres far er”.

Konklusionen af rapporten er 26 vejledende punkter til politienheden i Ferguson, for at ændre kulturen og ny træning af deres betjente.

- Hvis du er overrasket over disse konklusioner,så læs hele rapporten. Det er tid for Fergusons ledere at handle og handle nu og implementere basale ændringer, understregede justitsminister Holder.

1 af 10 Demonstrant. (Foto: AP)
2 af 10 Politichef Tom Jackson - der på et tidspunkt undskyldte for at have ladet Michael Browns lig ligge frit til skue på jorden i 4 timer. (Foto: AP)
3 af 10 Vold og had har præget stemningen mellem borgere og politi i Ferguson: (Foto: Jonas Vandall)
4 af 10 Canfield Drive, hvor Michael Brown blev skudt. (Foto: Bestimage)
5 af 10 Voldsomme optøjer i Ferguson. (Foto: Jonas Vandall)
6 af 10 Politiet blev kritiseret under urolighederne for at trække og true med våben. (Foto: AP)
7 af 10 Byen i brand. (Foto: AP)
8 af 10 Nationalgarden holder vagt foran den upopulære politistation i Ferguson. (Foto: Jonas Vandall)
9 af 10 Optøjer efter det stod klart, at politimand Darren Wilson ikke blev tiltalt. (Foto: Jonas Vandall)
10 af 10 Ferguson Politi får mere end skarp kritik i undersøgelsen, der taler om systematisk og bevidst racisme. (Foto: Jonas Vandall)

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere