Syv-årig pige ramt af skud under halloween

Den syv-årige pige var ude at rasle, da hun blev tilfældigt offer for kriminelles skud-opgør

Rocco Alioto fra Chicago Politi fortæller her om sagen. Video: AP

En kun syv-årig pige, der tidligt torsdag aften under halloween i Chicago i USA var klædt ud som en humblebi, er blevet ramt af to pistolskud. Et skud ramte hende i brystet, og et andet skud ramte hende i nakke-regionen.

Pigen blev ifølge politiet et tilfældig offer for vildfarne kugler, mens hun var ude at rasle sammen med sin familie. Adskillige skud blev på gerningsstedet affyret af tre kriminelle mænd, der jagtede en 31-årig mand i et område, hvor masser af børn var ude at fejre halloween.

Det skriver flere medier heriblandt NBC og New York Times

Politichefen Rocco Alioto fortæller, at den syv-årige efter skudepisoden i kvarteret Little Village i Chicago blev kørt til Stroger Hospital, hvor hun var i en meget kritisk tilstand.

En gruppe på tre mænd jagtede en 31-årig mand langs gaden og begyndte at affyre skud mod den flygtende. Den 31-årige mand blev ramt af et skud i den ene hånd. Han blev bragt til Mount Sinai Hospital, hvor han blev behandlet for sit skudsår i hånden.

Pigens far skreg
Et vidne til episoden ved navn Lali Lara har fortalt, hvordan den lille piges far skreg, efter at hans datter var blevet ramt af skud:

- Vi hørte skuddene. Fire skud i alt. Jeg gik ud på gaden, og her hørte jeg pigens far skrige: 'Min lille pige er blevet skudt', fortæller Lali Lara til Chicago Tribune. Lali Lara arbejder i en mobil-forretning i den samme gade, hvor den lille pige blev ramt af skud.

Politichef Rocco Alioto fortæller, at de kriminelles hensynsløse adfærd er fuldstændig uacceptabel.

- En kun syv-årig pige, der er ude og rasle sammen med sin familie, bliver skudt af en gruppe fyre, der prøver at skyde en anden mand på en gade, der vrimler med børn, der er ude at fejre halloween', siger Alioto.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere