Syv anholdt efter angreb i Sri Lanka

Myndighederne har pågrebet flere i forbindelse med angrebene i Sri Lanka.

Kaotiske tilstande i Sri Lanka efter angrebene påskesøndag. Video: AP

Sri Lankas forsvarsminister siger, at syv er anholdt efter bombemassakrer mod kirker og hoteller. Samtidig oplyser ministeren, at antallet af dødsofre er steget til mindst 190.

Følg med i Ekstra Bladets livedækning af det blodige angreb i Sri Lanka:

https://ekstrabladet.dk/112/article7604503.ece

Kilder i politiet i hovedstaden Colombo siger til AFP, at mindst 35 udlændinge er blandt de dræbte.

Adskillige timer efter rapporter om bomber i tre kirker og tre hoteller kom der meldinger om en syvende og en ottende eksplosion - i Dehiwela, som ligger tæt på hovedstaden, og i selve Colombo.

En kilde i politiet siger til AFP, at den ottende eksplosion blev udført af en selvmordsbomber, som dræbte tre politifolk i en bygning i Colombo.

Der er ifølge AFP's oplysninger også tale om et selvmordsangreb ved en af de andre eksplosioner.

En talsmand for politiet siger til AFP, at mindst to blev dræbt ved eksplosionen i Dehiwela foran en zoologisk have.

Opdateres ...

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere