Syv fængslet i sag om groft overfald: Ofre jaget ned på togspor

Offer efterladt i hjælpeløs tilstand på togspor efter vold og tæv på perron

Det har på s-togsperronen, at to unge blev overfaldet tidligt tirsdag morgen.
Foto: Kenneth Meyer
Det har på s-togsperronen, at to unge blev overfaldet tidligt tirsdag morgen. Foto: Kenneth Meyer

Ved du noget om sagen, så tip os på sms/mms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Syv unge i alderen 16 til 20 er  for kort tid siden blevet varetægtsfængslet i en sag om et groft overfald på Taastrup Station, det fortæller Cecilie Bak.

Hun fortæller, at grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor kan ikke komme med detaljer fra retsmødet, eller præcist, hvad der er blevet forklaret.

- Men nogle af de sigtede erkender delvist, mens resten nægter, fortæller hun til Ekstra Bladet.

De syv er varetægtsfængslet i foreløbigt 14 dage.

Overfaldet fandt sted ved tidligt om morgenen ved 05.30-tiden tirsdag morgen. De syv, der har indvandrerbaggrund, mistænkes for at have overfaldet to mænd på S-togsperronen på Taastrup Station og have presset de to mænd ned på togskinnerne. Her fortsatte volden med slag og spark, ligesom de to forurettede blev udsat for skaller og blev trampet i hovedet.

- Der er tale om et groft og umotiveret overfald på to personer, som kunne være endt helt galt, da en af de forurettede blev efterladt hjælpeløs på togskinnerne. Jeg er derfor meget tilfreds med, at det her til morgen er lykkedes at anholde de seks unge efter grundig efterforskning, udtalte Søren Andersen, efterforskningsleder, Vestegnens Politi, om overfaldet, tidligere i dag.

I forhold til de to ofre vil politiet gerne høre fra det ene offer, som man endnu ikke har haft kontakt med.

Også yderligere en mistænkt gerningsmand er fortsat på fri fod.

- Vi har en klar fornemmelse af, hvem han er. Så han må gerne henvende sig, tilføjer han.

Politiet kan kontaktet på telefon 114