Syv personer savnes efter helikopter-ulykke i ferieparadis

Hård vind og dårlig sigtbarhed besværliggør eftersøgningen

Her er området, hvor helikopteren menes at være styrtet ned. Video: Reuters via Ritzau Scanpix.

Opdateret klokken 23.15: Vragdele er fundet, mens eftersøgningen fortsætter for at finde overlevende.

En tur-helikopter er under en flyvning med turister forsvundet med i alt syv om bord, skriver flere amerikanske medier.

Helikopteren forsvandt torsdag (lokal tid, red.) ud for kysten ved Kauai på Hawaii.

Der var en pilot og seks om bord i flyet. To af passagerne er mindre børn.

Den amerikanske kystredningstjeneste har i timevis ledt med en helikopter og både efter den forsvundne helikopter.

Klokken 23.15 dansk tid skriver nyhedsbureauet AP, at man har fundet vragdele fra flyet.

Eftersøgningen besværliggøres på grund af hårde vindstød og lav sigtbarhed i området, hvilket gør det svært at finde overlevende.

80 procent af den smukke ø Kauai er ubeboet og består af en national park, der dagligt besøges af turister, som bliver fløjet ind med helikoptere.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere