Syvårig dreng i bedring efter trafikulykke

En dreng blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter i kritisk tilstand, efter at han blev ramt af en bil.

Tilstanden for en syvårig dreng, som fredag aften blev kørt ned af en bil på Nørrebro, har stabiliseret sig.

- Hans tilstand er ikke længere kritisk, og han er uden for livsfare, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi natten til lørdag.

Ulykken skete kort før klokken 19 i Lundtoftegade.

- Han løber ud lige foran en bil og bliver ramt, oplyste vagtchef Henrik Moll fredag aften.

Drengen blev bragt til Rigshospitalets Traumecenter, hvor man umiddelbart frygtede for drengens liv. Men nu skulle faren være drevet over.

Politiet kan ikke sige noget nærmere om hans skader.

Kvinden, der kørte bilen, kom ikke fysisk til skade.

- Men hun er naturligvis meget påvirket af situationen, sagde Henrik Moll.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere