Syvårig dreng var blevet væk

En syvårig dreng fra Brabrand var tidligere lørdag efterlyst af politiet

Syv-årige Mahmoud er autist og har som følge af det svært ved at udtrykke sig (Foto via politiet)
Syv-årige Mahmoud er autist og har som følge af det svært ved at udtrykke sig (Foto via politiet)

Opdatering klokken 14.35: Mahmoud er fundet i god behold igen.

----------

En dreng på syv år fra Brabrand ved Aarhus efterlyses lørdag eftermiddag af politiet.

Drengen blev sidst set ved 11-tiden, da han gik ned på en legeplads nær Janesvej.

Mahmoud er autist og har svært ved at udtrykke sig verbalt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi.

Politifolk er lørdag eftermiddag ude i området for at lede efter den syvårige, men politiet håber også på at få hjælp fra vidner, der kan have set Mahmoud.

Drengen er iført mørkeblå cowboybukser og en blå T-shirt. Han har kommunefarvet hår og grønne øjne.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere