Syvårig fundet død: Mor mistænkt for at dræbe handicappet søn

- Ingen af os så det komme. Det var et totalt chok, fortæller en ven til familien

Foto: Central Oregon Disability Support Network via AP.
Foto: Central Oregon Disability Support Network via AP.

Den enlige mor 28-årige Tashina Aleine Jordan blev mandag fundet bevidstløs i sit hjem i Oregon, USA. Politiet blev tilkaldt, og i hjemmet fandt betjente senere liget af hendes syvårige søn Mason.

Den syvårige dreng, der var handicappet, var blevet skudt, og ifølge politiet var der spor på gerningsstedet, der nu gør, at Tashina Aleine Jordan er mistænkt for at have dræbt sin søn.

Det fortæller politiet til den lokale tv-station KTVZ-TV ifølge nyhedsbureauet AP.

Tashina Aleine Jordan havde efterfølgende forsøgt at begå selvmord ved at tage en overdosis. Hun blev hastet til hospitalet, hvor hun stadig er indlagt.

Mason havde som spæd blødninger i hjernen, hvorefter han kom i koma. Han var efterfølgende ikke i stand til at spise, bade eller tage tøj på selv. Den syvårige dreng led af spastisk lammelse og hydrocephalus, der betyder, at man har vand i hjernen.

Tashina Aleine Jordan stod for Masons pleje, og ifølge Dianna Hansen, der er ven af familien og leder af Central Oregon Disability Support Network, viste Tashina Aleine Jordan ikke tegn på at være deprimeret eller overvældet.

- Hun var bare en fantastisk, fantastisk mor, som dedikerede sit liv til ham. Alt hun gjorde, gjorde hun for ham, fortæller Dianna Hansen til KTVZ-TV ifølge AP og uddyber:

- Ingen af os så det komme. Det var et totalt chok.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere