Syvårig pige voldtaget, dræbt og smidt i skraldet: Nu raser en hel nation

En brutalt drab på en syvårig pige har affødt voldsomme protester i Pakistan. Imens jagter politiet stadig den eller de skyldige

TV: AP

Den 4. januar var Zainab Ansari på vej i skole i byen Kasur i Pakistan, men hun vendte aldrig hjem.

Den bare syvårige pige blev senere fundet dræbt og voldtaget i en bunke skrald, og nu har politiet i Pakistan startet end kæmpe menneskejagt.

Det skriver flere medier - heriblandt CNN.

Myndighederne har blandt andet offentliggjort en overvågningsvideo, der viser den lille pige hånd og hånd med en mystisk mand, som de stadig ikke har identificeret.

Derudover har Punjabs politichef Muhammad Shehbaz Sharif oplyst, at der er en dusør på 10 millioner pakistanske rupees til den person, der finder hendes morder.

Imens har reaktionen i Pakistan været meget voldsom, og der er udbrudt protester i adskillige byer. De har fået nok.

Ifølge politiet er Zainab Ansari den 12. pige på et år, der er blevet kidnappet, voldtaget og dræbt. Indtil videre har protesterne betydet, at to mennesker er blevet dræbt, mens tre er kommet alvorligt til skade.

Derudover har demonstranterne angrebet en lokal politikers kontor, ligesom de har krævet, at den såkaldte 'Chief Minister' i Punjab siger op.

Foto: AP
Foto: AP

Foto: AP
Foto: AP
 

Forfærdeligt!
Sagen har i kølvandet på protesterne også fået en del politisk opmærksomhed, og den tidligere cricket-stjerne og nuværende partiformand for partiet Pakistan Tehreek-e-Insaf har også reageret.

- Det er ikke første gang, at der sker en så forfærdelig hændelse som denne. Det frygtelige drab og den skræmmende voldtægt af lille Zainab viser endnu en gang, hvor skrøbelige vores børn er i dette samme. Vi skal gøre noget hurtigt for at straffe de skyldige og for at beskytte vores børn bedre, siger Imran Khan.

Også Pakistans yngste nobelprismodtager, Malala, har fordømt forbrydelsen.

En obduktion af den syvårige pige har vist, at hun formentlig blev kvalt og tortureret, inden hun blev slået ihjel.

Pigens forældre var på pilgrimsrejse i Mekka, da deres lille pige blev dræbt, og derfor blev hun midlertidigt passet hos nogle venner. Men da faderen rettede han voldsom kritik af politiet, som han ikke mente gjorde nok for at finde hans forsvundne datter.

Foto: AP
Foto: AP